For tredje gang ud af tre mulige i 2021 tabte FC Fredericia, og ligesom i de foregående kampe blev det uden at score. FC Helsingør vandt 1-0 efter, at FC Fredericia ikke fik sat det afgørende pres ind, og endte med at tabe.

FC Fredericia spillede fredag aften på udebane mod Helsingør, og kortene var blandet i forhold til den seneste kamp mod Esbjerg. Elias Olafsson var tilbage i målet, og længere fremme på banen var der blevet plads til Christian Tue i stedet for Kristian Kirkegaard, og det skulle være med til at få hul på bylden for fredericianerne.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Med to nederlag i de to første kampe i forårssæsonen er FC Fredericia under pres i forhold til top-6, der giver adgang til oprykningsspillet, og kampen mod FC Helsingør var derfor vigtig, da det var mod en direkte konkurrent. I forhold til de to foregående kampe var kampen på kunstgræs, men da Helsingør Stadion var vindblæst, så var det alligevel svært at spille poleret fodbold.

Derfor var det sporadisk med chancer i starten af kampen. En af dem tilfaldt Christian Tue, der tog chancen fra distancen, men forsøget røg forbi Kevin Stuhr Ellegaards mål, men ind kom bolden ikke og i stedet satte Helsingørs sig på spil og truede især på hjørnespark, men Elias Olafsson reddede kastanjerne ud af ilden. 

Samson Iyede spillede en anonym kamp. (Foto: AVISEN)

Efter 34 minutter pressede FC Fredericia på. Alexander Jensen fik bolden i feltet og blev nedlagt, men fløjten forblev tavs fra dommer Patrick Stenzel Rasmussen, og i stedet fik FC Fredericia et hjørnespark, som der ikke kom noget ud af. Bedst som det lignede, at det var den sidste farlige aktion i første halvleg slog FC Helsingør til i det 44. minut. Bolden blev smækket ind bag FC Fredericias bagkæde, hvor Oliver Kjærgaard var løbet fri og sikkert scorede til pausestillingen 1-0.

Fra anden halvlegs start reagerede FC Fredericia med en dobbeltudskiftning. Ud gik Andreas Oggesen og Alexander Jensen, hvor førstnævnte havde slået sig i en duel, og derfor formentlig blev taget ud pga. slaget. Ind i stedet kom Kristian Kirkegaard og Mathias Gertsen, og netop Kirkegaard kom i fokus. Efter et minut af anden halvleg trykkede den offensive spiller af og var tæt på at bringe balance i regnskabet.

Det samme var tilfældet for Raphael Onyedika, der efter et hurtigt frispark var kommet fri på kanten af feltet, men forsøget strøg forbi mål, men så gik gassen af FC Fredericias pres. I stedet var FC Helsingør ved at fordoble deres føring efter 64 minutter, da de slap igennem og kom fri foran mål, men Elias Olafsson reddede det frie forsøg.

Christian Tue fik ikke kreeret chancer og blev pillet ud. (Foto: AVISEN)

Med 24 minutter igen skiftede FC Fredericia ud igen. Ind kom Mikkel Basse, der fik officiel debut for FC Fredericia. Basse erstattede Christian Tue, der bortset fra indledningen af kampen, ikke havde sit præg på opgøret. Med indskiftningen af Basse sendte FC Fredericia Kirkegaard ud på kanten, og det skulle være med til at give ekstra speed på kanten.

Indskiftningen af Basse gav ikke den store effekt, og derfor satsede FC Fredericia hele butikken med syv minutter igen. Ud gik Mikkel Knudsen og ind kom rutinerede Dennis Høegh, og det gjorde, at FC Fredericia spillede den resterende kamp med tre angribere i form af Samson Iyede, Leonel Montano og netop indskiftede Høegh. Kort tid efter var Montano ved at slå til, da han lobbede bolden, men forsøget røg over mål.

FC Fredericia pressede på til sidst. (Foto: AVISEN)

I de døende skynder havde FC Fredericia muligheden for at udligne efter et hjørnespark, hvor Olafsson var gået med frem og fik snittet bolden videre, men bolden gik ikke ind, og dermed indkasserede fredericianerne deres tredje nederlag i træk og bliver overhalet af FC Helsingør i tabellen.

Næste gang FC Fredericia skal i aktion er fredag i næste uge på hjemmebane mod Fremad Amager.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer