Micke Næsby skød sig med det ene mål efter det andet ind i håndbold-Danmarks bevidsthed i 00’erne. Næsby følger stadig Fredericia Håndboldklub i dag, men ærgrer sig over, at man i hans tid ikke fik holdt sammen på den ”gamle garde”, der havde Nick Rasmussen som træner.

Han er formentlig den største profil, der har rendt rundt i FHK siden overbygningen tilbage i 1990, og selvom fremtiden kommer til at bringe store profiler til FHK, skal der meget til at overgå Micke Næsbys meritter.

Micke Næsby bragede i 2003/04-sæsonen 227 mål ind i FHK-trøjen. Det gjorde ham til suveræn topscorer i hele ligaen, og undervejs i sæsonen formåede han blandt andet at score 18 mål i et opgør mod Skjern.

– Jeg husker godt den kamp, siger Micke og griner inden, at han fortsætter:

– Vi vandt 37-34. De havde Anders Dahl Nielsen som træner, og han var rødglødende. De havde blandt andet Sune Agerschou og Jesper Jensen på holdet, så de var bestemt ikke dårlige. Jeg kan huske, at jeg efter første halvleg havde lavet 11 mål på 11 forsøg, siger han.

En kamp, hvor Næsby ikke var kampafgørende indenfor de 40×20 meter var i tredje spillerunde i 2002/03-sæsonen, hvor FHK var rykket op i ligaen. Fredericianerne vandt 32-25 mod KIF Kolding.

– Var det kampen med Axø?, spørger Næsby.

Og Næsby havde ret. Det var kampen med Thomas Axø, der kom ind fra bænken som en ukendt spiller og fik skudt KIF i sænk.

– Han har efterfølgende sagt, at han lyttede til den gamle, som så er mig. Jeg sagde: Skyd for fanden.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Når man taler med Micke, kan man høre, at han husker tilbage på fortiden med stolthed, men da han sad i folkeskolen, og der blev talt om, hvad man ville være som voksen, blev der grinet af ham.

– Håndbold var hele mit liv dengang. Jeg sagde i skolen, at jeg ville være professionel håndboldspiller, og alle skreg af grin, da der ikke var nogen professionelle dengang, men det lykkedes for mig. Jeg flyttede til Vejle, og kom i militæret, og Henrik Larsen fra Kolding blev træner. Jeg havde været på et kredshold, hvor Lars Christiansens far, Leif, var træner. Jeg tog derind, og så kom Nick Rasmussen, som også spillede, og spurgte hvad jeg ville der. Han var en af de store kanoner, og siden gik det slag i slag. Jeg startede som fløj, men jeg endte på højre back. Vi var en sammenslutning mellem holdene, og det var meget sjovt. Vi havde blandt andet Kenneth Kjestrup, Karsten Bording, Peter Møller og sådan nogle, siger Micke Næsby og fortsætter:

– Jeg husker specielt et sammenhold vi havde. Det år vi rykkede op, havde vi Benny Brandt som træner, og dengang kom er en flok af vores egne op. Det var Peters-brødrene, Simon Krogh og Kasper Findahl, og dem blandede vi med vores egne. Vi lærte hinanden at kende, og det gik rigtig godt. Når vi lavede ”lort” blev jeg sur og sagde, at de bare skulle spille mig, og så skød jeg. Aftalen var, at jeg skulle skyde, når der var ved at blive passivt spil. I Simon Krogh havde vi en dygtig strateg, der var god til at føre bolden frem ad banen, og fightede godt i forsvaret. Det dummeste, der skete dengang, var at klubben fyrede Nick som træner. Vi kunne have drevet det til mere, siger Micke Næsby.

Netop med Nick Rasmussen har Næsby et særligt minde.

– Jeg arbejdede med ham på Alléskolen, og vi skulle bruge en ny anfører. Vi stod ude ved kaninerne, og han havde tænkt, at jeg skulle blive anfører. Jeg tog i forvejen meget ansvar, og synes det ville være en dårlig idé. Jeg sagde, at han skulle tage Simon Krogh, og det endte Nick med at gøre. Det løftede Simon, der begyndte at tage mere ansvar, forklarer Micke Næsby.

Næsby fik også prøvet talentet af i udlandet. Der blev det til ophold i de spanske klubber Algeciras og Cangas, samt tyske Wetzlar.

– Det var fedt at prøve det. Var Nick blevet, og havde ledelsen ikke fyret ham, var jeg formentlig blevet. Jeg havde en sæson, hvor jeg lavede rigtig mange mål, og det hele gik godt familiært, og min datter havde det godt, og hendes mor havde en god kæreste også. Derfor var det muligt for mig at prøve, og det er heller ikke noget jeg fortryder den dag i dag, forklarer Micke Næsby.

adp-as.dk

Vendte “hjem” til Fredericia

I sommeren 2005 skiftede Næsby til Aarhus GF, og det var der en særlig grund til, og det kastede blandt andet en speciel oplevelse af sig til de to holds indbyrdes opgør i Fredericia, hvor hjemmeholdet vandt 27-25 efter, at Næsby havde fået det ene tilråb efter det andet.

– Grunden til, at jeg skiftede til dem, var Champions League. Jeg husker udemærket kampen. Vores oplæg var, at Erik Veje ville prøve mig som playmaker. Kenneth Jørgensen og Martin Andersen vidste, at jeg ikke kunne lide en bold smurt ind i harpiks, så det sørgede de for. Jeg smed bolden udover sidelinjen i de to første angreb, og så blev jeg pissesur, fordi det var en af de kampe jeg gerne ville præstere i, siger Micke Næsby og fortsætter:

– Vi nåede til ottendedelsfinalen i Champions League, og det var rigtig fint. Jeg fik spilletiden i Champions League, og Kasper Søndergaard spillede i ligaen. I ligaen gik det ikke så godt, og vi kom derfor ikke ud at spille Europa i året efter. Erik Veje var ærlig og sagde til mig, at han ville satse på Søndergaard, og jeg var velkommen til at blive, men jeg skulle indstille mig på at være andetvalg. Derfor skiftede jeg.

Turen gik derfor retur til Fredericia, hvor han skulle tilbage til den klub, hvis fans havde haft lavet et banner med teksten ”Judas hængte sig selv i skam, hvad gør du Næsby?”.

– De havde også været gode ved mig, skal man huske. Grundlæggende er det sådan, at når man tager afsted, så bliver man naturligvis sur og skuffet. De havde heppet på mig inden, og jeg synes, at det var fedt. Efterfølgende har jeg talt med Ricko fra Ultras, og vi har givet hinanden hånd på, at der ikke var noget personligt i det, siger Micke Næsby.

I dag er tiden en anden med, og udefra kan Næsby følge med i FHK-projektet, som nu er på vej mod nye højde med slutspilsdeltagelse.

– Det er fedt. Uden at være skadefro, er magtbalancen skiftet mellem Kolding og Fredericia. Det er flot, at de kan være med oppe, hvor det er sjovt, siger Micke Næsby og fortsætter:

– Vi var den lavest lønnede ligaklub i Danmark, da jeg spillede, og i dag er det en noget anden situation, og generelt set synes jeg det lyder rigtig spændende med Gudmundur Gudmundsson, der kommer til som træner, slutter Micke Næsby.