Magnus Landin spillede endnu en solid kamp på den danske venstre fløj, da danskerne besejrede Frankrig med 38-30. Efter kampen fortalte Landin, at han glæder sig til at komme hjem til Danmark og spille finalen i Jyske Bank Boxen.

“Det er en lettet følelse vil jeg sige. Det er en god og glad følelse, så det er virkelig positivt,” indleder Magnus Landin til Fredericia AVISEN efter stor sejren mod Frankrig i VM-semifinalen.

“Der er mange ting, der lykkedes, og vores forsvar har godt styr dem, og vores angreb og andenbølge kontra kørte godt,” siger Magnus Landin.

Frankrig kalder sig selv Les Experts, men Danmark satte dem på plads.

“Det er ikke noget, som man tænker over med at ydmyge dem. Vi spiller godt, og det er fortjent, at vi vandt så stort,” fortæller Landin og sætter ord på Mikkel Hansens præstation med 12 mål på 15 forsøg:

“Det er helt outstanding. Han er en verdensklassespiller og viser gang på gang, at han er det og det gør han også i dag,”

Hvordan var det at spille i Hamborg?

“Det var okay. Vi vidste godt, hvordan det blev, men jeg glæder mig til at komme i Boxen til finalen,” udtaler Landin.

Hvor stort er det for dig?

“Det er rigtig stort, jeg glæder mig meget,” lyder det fra Magnus Landin, der lavede tre mål på tre forsøg.

www.eventc.dk