I min barndom var der tre piger som en meget ung udgave af denne anmelder forelskede sig i. Den allerførste var svenske Annika fra tv-udgaverne af Pippi Langstrømpe, og allersidst, men ikke mindst ligeledes svenske, Fia, fra tv-udgaven af Gunnel Lindes børnebog ”Den hvide sten”. Og inde mellem de to, en lyshåret pige ved navn Alberte, som især i filmen ”Farvel, jeg hedder Kurt” fra 1969 gjorde et uudsletteligt indtryk på undertegnede, der næsten måler sig med mit livs første store kærlighed, Vivi, der var storesøster til min bedste ven Jens da jeg var barn. Men Alberte dukkede op på tv ret tit i udsendelser lavet af hendes berømte far, Thomas Winding, i datidens fantastiske Børne- og Ungdomsafdeling på DR, som var det eneste TV på dansk man som barn kunne fornøje sig med dengang. Og sådanne idoler fra barndommen får let en ret stor plads i en drengs og nu moden mands hjerte.

Lyse Nætter for fuld udbæsning i Skt. Michaelis Kirke på kold oktoberaften (Foto: Claes Andersen)
Lyse Nætter for fuld udbæsning i Skt. Michaelis Kirke på kold oktoberaften (Foto: Claes Andersen)

Sidenhen skrev hun teksten til hendes halvbror Aske Bentzons fremragende melodi, ”Lyse Nætter”, der er en sang blandt mange som gennem mere end 10 års ophold i udlandet blev brugt af mig til at stille de – til al held kun få – stunder, hvor jeg havde svær hjemve efter Danmark.

Og derudover var hun i rollen som Luna i Bamses Billedbog på DR en fast bestanddel af min tid med yndlingsnevøen i 80’erne hvor jeg ofte var den der så børne-tv sammen med ham i mine forældres og mit hjem.

Så jeg er vel ret beset for forudindtaget til at anmelde en kirkekoncert i min sognekirke Michaelis Kirke onsdag aften, hvor lidt over hundrede fredericianere havde fundet vej til koncert med Alberte Winding der var akkompagneret af hendes ægtefælle, guitaristen Andreas Fuglebæk.

Men jeg prøver alligevel.

Jeg entreede kirken i samme minut som Alberte gik på scenen, hvor hun og gemalen gik direkte i gang med “Kys din kæreste på rejsen” uden introduktion af nogen art.

Det kompenseredes der dog for inden næste nummer, hvor både drillerer af den noget yngre gemal og Albertes nære forhold til Bamse satte smilebåndene i gang hos de fremmødte i den nyrenoverede og smukke kirke.

Jeg har altid opfattet Albertes stemme som ligeså spinkel som hun selv er af statur, og har kun før hørt hende live i.fm. Søren Ryges Sankt Hans fest på DR1 og set hende i nogle youtube-klip bl.a. i selskab med Benjamin Koppel, sidstnævnte også i en kirkekoncert.

Og det er nok både et pragmatisk og praktisk godt set valg at Alberte akkompagneres af blot et enkelt instrument og i et rum som en kirke, hvor hendes stemme kommer rigtig godt til sin ret.

Den 1 time korte koncert bragte os gennem hendes pænt store bagkatalog og det største af hendes hits, hvoraf flere fik publikum til at klappe taktfast og nynne eller synge med.

Et par overraskelser var der dog i sætlisten, bl.a. hvad hun kaldte Danmarks første hip-hop-sang “Jeg går og hedder Frede” fra børneserien fra 1969, “Sørøver Sally”, et nummer, hvor publikum fik lært at lave de rigtige hip-hop-dukkeførte-hænder-bevægelser som alle i kirken var med på og havde stor fornøjelse ved.

Og stor lykke bragte det også at hun havde lavet en Fredericia drejning af teksten til “Chevy 56” og at hun undervejs kom med nogle rimeligt gode stikpiller til den 18 år yngre gemal og søde referencer til resten af Winding-klanen, og i ikke mindst faderen, Thomas, der hos undertegnede har kult/ikonstatus.

Altertavlen bag Alberte og gemalen Andreas Fuglebæk har inskriptionen "Gud er Kierlighed". Og der var kærlighed både mellem parret på scenen og mellem deres publikum og parret i Skt.Michaelis Kirke (Foto: Claes Andersen)
Altertavlen bag Alberte og gemalen Andreas Fuglebæk har inskriptionen “Gud er Kierlighed”. Og der var kærlighed både mellem parret på scenen og mellem deres publikum og parret i Skt.Michaelis Kirke (Foto: Claes Andersen)

Ovenpå tre stærke koncertoplevelser i Tøjhuset i den senere tid med de yngre danske kvindelige sangere, Signe Svendsen, Mathilde Falch og Laura Mo er det svært at være helt objektiv i bedømmelsen af koncerten, men den skal ha’ 5 stjerner af følgende fuldgyldige grunde

– 2 stjerner fordi gammel kærlighed ruster aldrig, heller ikke den man oplevede som 5-årig
– 2 stjerner fordi Alberte har skrevet en af de skønneste danske sommersange ever: “Lyse Nætter”
– 2 stjerner fordi jeg endelig fik lejlighed til at opleve hende live, og i helt fantastiske rammer
– 1 minusstjerne fordi hun var ude af kirken så hurtigt at denne kulturjournalist, der ellers ikke gør meget ud af hverken selfies, autografer eller fotos sammen med kendisser faktisk lige denne aften gerne ville ha haft et billede i samtale med fr. Winding (da jeg for en sjælden gangs skyld havde en fotograf med). Men så fik jeg i stedet en kort samtale og aftenens sætliste fra gemalen.

Men det var en kold karklud at få i hovedet at gå ud fra “Lyse Nætter” og andre hits til en råkold oktoberaften, men det er jo ikke Albertes skyld. Og jeg gik hjem sammen med konen (og fotografen) med en god oplevelse i bagagen ligesom de ca. 100 øvrige der havde fundet ved til koncerten, der burde ha’ foregået med udsolgtskiltet fremme foran kirken.

https://www.billet.dk/gin-festival-2018#bio
Annonce