Frederica Avisen Kultur fik en henvendelse fra et læser, der ville fortælle os om et lungekor, der øver på Den Kreative Skole, få dage efter går jeg ned ad Kongensgade en frisk formiddag i Januar. Jeg ved ikke, hvad der venter mig, men jeg skulle ende med at starte dagen med super godt og smittende humør.

Jeg ankommer noget tid før, og det giver mig god mulighed for at få en snak med et af kormedlemmerne, som øver hver fredag kl. 10:30 – 12:00 på anden sal med udkig udover Kanalbyen. Marion Andersen og jeg får en lang snak om koret og det at have KOL. Marion er så glad og positiv, at det smitter fra første sekund. Marion er 66 år, hun fik KOL for 6 år siden, hun husker, hvordan hun følte sig flov, fordi hun havde røget mange cigaretter gennem livet. Men kort tid efter kommer kormedlem nummer to, det er Minna, hendes alder holder vi skjult lidt endnu, for det bruger vi lidt tid på senere.

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen

Alle i koret har KOL, de startede som fire til fem medlemmer, “men nu her sidste gang de var samlet var der 15-17, og der er plads til flere” siger Marion.  Alle kan være med i koret, ja altså, hvis man har nedsat lungefunktion, bliver forpustet eller har besvær med vejrtrækningen. “Vi er 60+, ja nok mere 70+” siger Marion. Nu starter debatten om alder, er Minna den ældste eller er det Einer? Vi sidder og gætter lidt, Minna sidder på sin rolator, hun synes det er dejligt at komme til kor, “i stedet for at sidde hjemme og have ondt af sig selv, er det livsbekræftende at komme ud og blive rørt, og få brugt sine lunger”, siger Minna.

Døren går op og ind kommer Einar, Einar er en stor mand, selvom alderen har sat sine spor. Der bliver ikke stillet spørgsmåls tegn ved min tilstedeværelse, Einar giver hånden, en så stor hånd, at min egen forsvinder. Mysteriet er løst på ægte oldschoolmanér siger Einer, at han er født i 29, tænker det også er for at tjekke om jeg kan regne, men altså det er alderspræsidenten som lige har trykket min hånd.

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen

Det sociale samvær er en stor del af at mødes i Lungekoret, her snakker de om alt, og kan tit hjælpe hinanden med erfaringer med KOL. Det skal dog siges, at selv om koret er samlet om at have nedsat lungefunktion, så går snakken næsten ikke på sygdom, men mere om, hvad det giver af livsglæde. Marion har levet af at synge på forskelligvis og Einar går både til mandolin og spiller mundharpe, så selvom man har en KOL-diagnose kan man sagtens være aktiv og presse sine lunger så godt man kan.

Nu er hele holdet samlet, den eneste vi mangler er korleder Louise Hvilborg, men jeg har snart hilst på alle, og der er ikke en eneste der ikke møder op med højt humør, det er meget smittende. Faktisk vidste de ikke jeg kom, men det gør ikke noget, de er glade for at der bliver sat fokus på Lungekoret.

Vi går ind i et lokale, og klaveret bliver kørt i stilling, der er ikke så meget pjat som mønster elever sætter koret sig ned og er klar. Under opvarmning har Marion advaret mig om, at det kan starte en hostelavine, det sjove er at under første opvarmningsøvelse er jeg den, der starter med at hoste, til stor underholdning for koret.

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen

Koret går i gang med at varme stemmerne op og jeg lister ud, repertoiret står på sange fra Højskolesangbogen ellers er det salmer og viser.

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen

Jeg har sjældent været så fyldt op med glæde efter en artikel, så hvis du selv døjer med luftbesvær, vil jeg anbefale at blive en del af koret.

Ønsker du at vide mere om Lungekoret så kontakt Korleder Louise Hvilborg på tlf. 25 88 89 81 eller louise@hvilborg.dk