Meteorolog Frank Nielsen, søndag den 26. september 2021 kl. 06.30

Vi får pænt søndagsvejr flere steder, så nyd det lune efterårsvejr, der i perioder også bliver med lidt eller nogen sol.

Det som især kan drille søndagsvejret, er en bræmme af skyer der trænger op over landet fra syd. Det er rester af en svag varmfront, der ligger tæt på højtrykket. Hvis der går huller i skyerne, og solen kommer godt igennem, er der flere steder hvor temp. i eftermiddag når 20 grader.

Vejret skifter dog hurtigt, og i den nye uge står fronter med regn i kø for at passere os vestfra, men der bliver også enkelte dage med overvejende tørt vejr. Hen over ugen kan det mange steder summe op til mellem 15 og 30 mm regn.

Skriv en kommentar