FC Fredericia sejrede 2-0 over FC Roskilde i dag, blandt kampens bedste var FC Fredericias Lukas Enevoldsen, der spillede en solid kamp defensivt, men også offensivt fik sat sit navn på måltavlen med sit mål til 1-0.

“Jeg synes aldrig rigtig, at vi fik sat os så meget på kampen, som vi ville. Vi fik ikke en god start, men efter vores scoring kom vi mere med i kampen, men dog ikke som vi ville, men indsatsen fejler virkelig ingenting. Vi leverer en solid indsats og arbejder pissehårdt,” sagde Enevoldsen og fortsatte:

“Vi holder buret rent, det er godt. Det er også altid dejligt at score, og samtidig bidrage til en sejr, men det vigtigste for mig er at holde nullet, for som en tidligere træner har sagt til mig, så er man sikker på et point, hvis man gør det.”

Hvad synes du om FC Roskilde?

“Roskilde er et godt hold. De har stor ære af kampen. De spiller godt, de har mange gode individualister, deres placering passer ikke helt i forhold til de spillere de har og det spil, de leverer i dag,” sagde Lukas Enevoldsen.

Hvad med Skive på søndag?

“Skive er et godt hold. Vi skal dog drage nytte af, at de mangler Mikkel Jespersen, men vi skal ud og være fuldstændig klar på den opgave, der ligger foran os. Det er sindssygt vigtigt, at vi er klar,” sluttede Enevoldsen.

https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/78034?&q=a8ef615e-8314-4194-95e9-c81006923fd3&p=9099cd99-9590-40a7-b97a-0599c89ea5bd&ts=1568531319&c=billetten&e=201801&rt=Safetynet&h=f9786748333eb3595271bf4257ae4b11
Køb billet her

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her