Forside Fredericia Lucas fra 10. klasse: Bekymrende kun to partier lever op til Paris-aftalen

Lucas fra 10. klasse: Bekymrende kun to partier lever op til Paris-aftalen

DEL
Lucas Bisgaard går i 10. klasse på UngFredericia. Fotograf: Sabina Mehic, Fredericia AVISEN

Lucas Bisgaard går til daglig i 10. klasse på UngFredericia. Han stoler ikke på nogen politiske partier, og kalder det bekymrende, at kun to ud af 13 partier til Folketingsvalget, lever op til Paris-aftalen.

Fredericia AVISEN har i samarbejde med 10. klasse hos UngFredericia sat fokus på de kommende valg.

I den forbindelse har vi talt med en række elever fra UngFredericia. En af dem er Lucas Bisgaard.

“Vi står over for et valg, som i år bliver historisk uanset hvad. 13 partier stiller op, og det i sig selv er historisk. Det er et spørgsmål om vi skal i en grøn eller sort retning – det er bekymrende, at vi kun har to partier, som lever op til Paris-aftalen,” fortæller han og kommer ind på, hvilke emner, som fylder noget for ham:

“Der er to emner, som fylder mest. Blandt unge er klima et stort tema, og så spiller indvandrer desværre også en stor rolle pga. Stram Kurs og Rasmus Paludans kontroversielle holdninger,” siger Lucas.

Lucas er 17 år, og derfor ikke stemmeberettiget, men hvis han måtte stemme, har han en klar idé om, hvad han vil stemme på.

“Jeg stoler ikke helt på partierne, de har alle en lortesag eller to i bagegen. Klima er det vigtigste for mig, og som jeg nævnte er der to af de opstillede partier, som lige nu har lagt en klimaplan frem, som lever op til Paris-aftalen. Det er derfor et simpelt valg, da der kun er to partier, nemlig Enhedslisten eller Alternativet,” siger Lucas.

Paris-aftalen, som Lucas henviser til, er en international aftale inden for FN’s klimakonvention UNFCCC, som drejer sig om begrænsning af udledning af drivhusgasser gennem grøn omstilling, klimatilpasning og finansiering heraf.

https://www.billet.dk/order/tickets/13260481/lars-lilholt-band-buelows-kaserne-2019-07-06-19-30-00?
DEL