Det har formanden for planudvalget i Fredericia kommune bekræftet som svar på vores åbne brev til By- og Planudvalget d. 3/5-21 omkring byggesagen på Egebæksvej 34 og 36 i Erritsø.


Uddrag fra svar fra Søren Larsen:

-Dispensationen er i det konkrete tilfælde givet, da der er givet lignende dispensationer i området.” Oversat til ”dansk”, vi plejer ikke at overholde loven, så det behøver vi heller ikke i dette tilfælde.


Hvis ikke dette får alarmklokkerne til at ringe hos medlemmerne af By- og Planudvalget, så er der noget HELT galt med kompetencerne hos de folk der sidder i udvalget!


Og hvad det er for ”lignende dispensationer” der er givet i området, som oversvømmer nabogrunde og giver indkigsgener, det kunne vi godt tænke os at få oplyst??


Byrådet og Forvaltningen agerer ikke ud fra gældende lovgivning, men ud fra hvad man “plejer” at gøre. Dette er et kæmpe problem, da man som borger dermed ikke kan forvente at Forvaltning og Byråd overholder lovgivningen. Hvor er borgernes retssikkerhed? Og svarer Forvaltningen i Fredericia kommune i virkeligheden til det der foregår i en ”bananrepublik”, hvor der er andre mekanismer som styrer udfaldet af afgørelser!


Nedenstående eksempler er noget vi ikke forventede kunne ske i en professionelt ledet kommune:

  • Bygherre har løjet i dispensationsansøgningen…..kommunens svar, det gør ikke noget.
  • Bygherre har fremsendt fejlbehæftet visualisering….kommunens svar, det er en bagatel, og kun en service for os.
  • På vores påstand om at dette medfører øgede vandmængder på nabogrundene….svarer Chefen for Byg og BBR at vandet løber den modsatte vej, dvs. op ad bakke.
  • Husene hæves 1,7 m mere end tilladt, (fra 3,2 til 4,9m, dvs. 53% over det tilladte) det giver øgede indkigsgener….kommunens svar, det er inden for normalen, på trods af at Planklagenævnet har givet en klager medhold i Hillerød, hvor naboen havde hævet huset 1,4m.
  • Iht gældende byplanvedtægt, skal grundene være min 900 m2, kommunen har givet tilladelse til ommatrikulering til 700m2 på Egebæksvej 34, på trods af at landmåler angiver at der skal en dispensation til.
  • Dd. Er der gravet ud til kælder på begge matrikler, og vandet løber så hurtigt til i hullerne, at selv 4 store pumper til grundvandssænkning, samt 5 dykpumper ikke kan følge med. Det problem der viser sig her, er det vand som bygherre sender ind på nabogrundene når han får bygget husene. Pumperne har indtil videre kørt siden 11 maj. (kommunen svarer ikke på vores bekymring).
  • Med de problemer der er med at pumpe vand nu, hvordan har man så tænkt sig at fjerne vand fra Egebæksvej 34 og 36. (kommunen svarer ikke).
  • Når nu naboerne gentagne gange har sagt, at der kan bygges inden for lovens rammer, hvorfor lytter man så ikke? (kommunen svarer ikke).
    Alt ovenstående ligger der dokumentation på, og er offentligt tilgængelig hvis man søger aktindsigt.
    Vi nærer ingen illusioner om at kunne råbe nogen op i By- og Planudvalget, de har taget skyklapperne på, eller også forstår de ikke problemet, hvilket jo i sig selv er uhyggeligt, i betragtning af at de har magt til at dispensere.
    Nu er Egebæksvej 34 blevet sat til salg, og vi undrer os over at bygherre tør gøre det, når der ligger en uafklaret klage i Planklagenævnet. Mange har sagt til os undervejs, at bygherre må have en forbindelse til kommunen, som hjælper med at få tingene til at glide, og det vil da også forklare, hvorfor han kan få lov til at lave et byggeri, som andre ikke kan få lov til.
    Fredericia har fortjent bedre end dette, så formålet med dette læserbrev, er ikke at ændre beslutningen i By- og Planudvalget, det har vi opgivet og sagen afventer nu afgørelse i Planklagenævnet. Læserbrevet skal ses som en opfordring til at give Fredericia en ny start til Kommunalvalg 21, og at stemme på nye kræfter til kommunalvalget, som ikke er en del af den betændte kultur, der tilsyneladende råder i Forvaltningen og i Byrådet.
    Om I stemmer til højre eller venstre er lige meget, bare vi får nye kræfter ind.

Anette & Carsten Åkesson Uhre

5 3 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Axel Liebmann
Axel Liebmann
21:36 - 22. juni 2021 21:36

Det er skuffende at loven ikke er lige for alle. At projektmageri har forrang for den almindelige borger som det ses flere steder i kommunen.
Nogle må have bedre forbindelser end andre er det indtryk man sidder tilbage med

Karen Møberg
Karen Møberg
23:40 - 30. juni 2021 23:40

Har det ikke altid været sådan i Fredericia Kommune, at når man havde de rigtige forbindelse, så kunne alt gennemføres. Man kan så undre sig over, hvor er den almindelige borgers retssikkerhed i en sådan inhabil og sammenspist kommune. Det er jo ikke første gang, at man ser at lovgivningen ikke bliver overholdt, hvorefter der er tavshed fra forvaltningen og politikerne.