Forside FHK Louise Burgaard skal træne håndboldpiger i FIC

Louise Burgaard skal træne håndboldpiger i FIC

DEL

I anledning af Fredericia Idrætscenters 50 års jubilæum kommer håndboldsprofilen Louise Burgaard forbi og træne et hold friske håndboldpiger d. 14. juni.

Det hele finder sted d. 14. juni fra klokken 18:00 – 20:00, hvor Burgaard skal træne et hold friske håndboldpiger i den nyrenoverede håndboldarena, thansen arena. Det er GRATIS for alle at overvære træningen fra tilskuerrækkerne. Træningen foregår fra kl. 18:00 til 19:30, herefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål til Louise.

Som ungdomsspiller har Louise Burgaard som ungdomsspiller tilbragt mange timer i Fredericia Idrætscenter, og FIC er derfor stolte over at kunne byde hende velkommen igen. Dette er ligeledes en unik mulighed for at møde Louise Burgaard, inden hun efter sommeren fortsætter karrieren i Frankrig.

I anledningen af Fredericia Idrætscenters 50 års jubilæum d. 27. september, arbejdes der på at skabe spændende events for borgerne i Fredericia. I øjeblikket er man ved at lægge sidste hånd på programmet for selve jubilæumsweekenden. Programmet indeholder bl.a. en masse gratis events som fx åbent hus i FIC, events i FICNESS, biludstillinger, gymnastikopvisninger samt indslag fra de forskellige klubber og foreninger.

DEL