Det var ikke kun det danske kvindelandshold, der kunne juble i weekenden. Det var nemlig ikke kun regulær regn, der skyllede ned over Danmark, da hele fem personer nu kan kalde sig millionærer efter weekendens Lotto-trækning. Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Førstepræmiepuljen på 6 millioner kroner blev delt mellem to heldige personer, som således vandt 3 millioner kroner hver. Den ene vinder har købt sin kupon i Nørrebros Kiosk på Nørretorv 2, 8700 Horsens.

Den anden vinder har købt sin kupon i Kvickly på Buddingevej 272, 2860 Søborg.

Dermed starter Lotto-puljen i 6 millioner kroner på lørdag.

Millionærgarantien var som altid også i spil i weekenden, og her var der to heldige personer, som blev udtrukket.

Den ene vinder har købt sin kupon i OK Kiosken på Algade 18, 4500 Nykøbing Sjælland, mens den anden kupon er købt i Bilka på Golfvej 5, 7400 Herning. Hver af de to vindere har dermed vundet 1 million kroner.

Også Jokeren blev fanget. Der var nemlig en heldig spiller fra Ringkøbing-Skjern kommune, som har købt sin kupon på nettet, der fangede denne. Dermed har den heldige person vundet 3.448.242 kroner.

Jokeren kan fanges på onsdag, og her er der to millioner kroner i Joker-puljen.

Danske Spil har ikke hørt fra nogen af de fem vindere endnu.

Vindertal: 11, 13, 17, 21, 23, 27, 33
Tillægstal: 26
Jokertal: 1, 1, 3, 4, 1, 1, 1

Eurojackpot-puljen stiger

Fredag blev der også trukket lod om Eurojackpot-gevinsten, men her var der ikke nogen, der var så heldige at have de fem rigtige vindertal og de to stjernetal. Dermed vokser Eurojackpot-puljen til 183 millioner kroner, kan vindes allerede på fredag.

Vindertal: 14, 18, 26, 40, 45
Stjernetal: 1, 5