Loppen på Vejlevej ligger så man næsten ikke kan undgå at se dem. Med de gule skilte og flag bliver man gjort opmærksom på at der her ligger en butik. Fredericia AVISEN slog et smut forbi Loppen.

Solen stod højt da Fredericia AVISEN ankom inden åbningstid. I døren blev vi taget imod af Signe Dupont der leder Loppen i Fredericia. Smilet var stort på Signe, da hun spurgte “Hvor skal vi starte? Der er så meget at tage fat i”.

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Vi startede med historien. De seneste tre år har Loppen ligget lige der på Vejlevej hvor Kløver Mælk tidligere har ligget. Inde i butikken bliver man mødt med reoler fyldt med varer af alle mulige slags.

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Vi går en tur gennem butikken imens Signe fortæller om konceptet.

“Man kan leje sig ind på en enkelt eller to reoler – man kan selvfølgelig også leje mere hvis man vil. Men det er sådan de fleste kommer ind her. Man kan også leje en gulvplads, men dem har vi ikke helt så mange af” fortæller Signe Dupont.

“Folk der kommer her har måske været på loppemarked før, men det her er noget lidt andet. Nogen synes måske ikke det er så rart at skulle være til rådighed hele tiden for salg over nettet – og nogen er måske ikke så glade for at prutte om prisen. Her hos os er prisen fast – og man skal ikke stå til rådighed hele tiden” fortsætter Signe.

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN
Løbende udvidelser

Vi er nået ned i det jeg troede var bagerst i butikken – men der var mere endnu. Signe fortæller at der til en start var en væg, men at efterspørgslen simpelthen var for stor.

Inde bag baglokalet finder man endnu en åbning ud til mere plads.

Læs mere efter annoncen…

https://fredericiaavisen.dk/annoncering-og-partnerskab/
iaavisen.dk/annoncering-og-partnerskab/”> Skal du være annoncør på Fredericia AVISEN? Kontakt os på 26 20 08 16 eller ad@fredericiaavisen.dk

[/caption]“Vi har den her lagerhal, hvor vi til en start villelave kræmmermarkeder i weekenderne, hvor man kunne leje en stand, men det kunne simpelthen ikke løbe rundt” siger Signe.

“Så vi fik slået hul i væggen så vi kunne udvide den vej også. Der har længe været et hul, men for et par måneder siden lavede en af vores kunder en flot indgang til os” fortsætter hun.

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN
Ingen varer sælger mere end andet

“Det er faktisk vildt, men der er ikke noget der sælger markant bedre end andet. Folk spørger tit hvad der sælger bedst – og jo noget sælger da bedre end andet i perioder, men det skifter virkelig meget” fortæller Signe.

“Om foråret er folk typisk på udkig efter udendørs ting, men det skifter meget hvad folk vil have. Det eneste vi egentlig kan sende året rundt er julepynt, det er der altid et marked for” siger Signe med et smil.