Niels Fuglsang er 35 år gammel, født og opvokset i Thy. En lærer i samfundsfag i folkeskolen vækkede en politisk interesse hos en ung Niels, men det var en tur til London der gjorde, at han fandt sin politiske retning. Nu arbejder Niels med skattely, klima og dyrevelfærd. AVISEN satte Niels i stævne på en kaffebar lige ved den mægtige parlamentsbygning.

»Jeg hedder, ja det ved du jo, Niels Fuglsang«, lyder det med et grin fra Niels. »Men jeg er født og opvokset i Thisted. Jeg er opvokset på et økologisk deltidslandbrug«, forklarer han.

Politik har fyldt en del i Niels’ barndom. Med en far der var samfundsfagslærer var politik et fast emne ved køkkenbordet – og så var der en folkeskolelærer hjemme i Thisted, der for alvor fik Niels på sporet af politik.

»Så jeg valgte at læse statskundskab på Københavns Universitet, hvor jeg så endte i praktik her i Bruxelles ved Dan Jørgensen. Jeg var egentlig ikke socialdemokrat på det tidspunkt, men efterhånden som jeg arbejde meget med Dan og hans mærkesager kunne jeg mærke, at jeg passede godt ind her. Da jeg stoppede hernede sagde Dan, at han gerne ville betale et medlemskab – men det var altså ikke derfor jeg meldte mig ind«, lyder det med et grin fra Niels Fuglsang.

»Han lånte mig også en bog om Svend Auken. ”Dét, Svend Mener Er” hed bogen. Jeg læste den og følte mig hjemme. Så derefter skrev jeg til partiet og meldte mig ind«, forklarer han.

Men det har ikke altid været den sociale indignation der stod øverst i Niels’ bevidsthed. Men en rejse til London gav ham oplevelser med i bagagen, der for alvor åbnede hans øjne for den ulighed der er flere steder ude i verden.

»Da jeg rejste fra Thy tog jeg til London, hvor jeg for alvor mærkede uligheden. Hjemme i Thy legede jeg med direktørsønnen og altmuligmandens søn, det var der ingen der stillede spørgsmålstegn ved. Men i London så jeg for alvor den forskel der er på rig og fattig. Hvor stor en forskel det danske velfærdssamfund har gjort for danskerne. Man skal ikke bevæge sig langt ud fra Danmarks grænser for at se, at det er de færreste steder der har den samme tryghed og lighed, som vi har«, fortæller Niels.

»Desuden er det noget jeg tror er truet meget i øjeblikket. Der er en stigende ulighed, en stigning der også ses i Danmark. Det kan ikke forstås uafhængigt af globaliseringen og EU«, supplerer han.

»Det var på den rejse, at jeg oplevede at velfærdssamfundet er noget vi aldrig må tage for givet. Der er bare stor forskel på rig og fattig ude i verden. Der er stor forskel på de muligheder mennesker har«, slår Fuglsang fast.

Føderalisme, traktater og andre politiske tankegange

Som kort beskrevet er Bruxelles ikke nyt for Niels. Han var i praktik ved Dan Jørgensen, en mand han også sidenhen blev rådgiver for i Europa-Parlamentet. Han har arbejdet meget med politik altid, udover at han lige nu er i gang med at færdiggøre sin Ph.d.-afhandling, der handler om Finansministeriets regnemodeller.

Men livet her i Bruxelles bekommer ham vel, selvom der er sket store ændringer i tankegangen siden han var her sidst.

»Jeg kendte jo lidt til det at være her i Bruxelles, fordi jeg jo har været her tidligere. Men forskellen på at arbejde hernede og så til at være valgt, den er alligevel rimelig stor. Når man arbejder her, så bor man her og har sit liv her. Det er ikke helt tilfældet mere. Men grundlæggende synes jeg bare det er sindssygt spændende at være her«, forklarer han.

»Specielt synes jeg det er spændende at opleve politikere fra andre kulturer og deres syn på forskellige problemstillinger. Den anden dag diskuterede vi i gruppen hele sagen med Moria, hvor debatten i høj grad handlede om omfordeling af flygtninge. Det er en debat der er meget langt fra den vi har i Danmark«, fortsætter Niels.

Der er løbet meget vand gennem EU-åen fra Niels’ tid som praktikant til hans nuværende job som folkevalgt europaparlamentariker. Rent traktatmæssigt er det stadig Lissabon-traktaten der gælder, men tankegangen har ændret sig markant, fortæller Niels.

»De emner og udfordringer som EU står overfor har ændret sig. Bare se Corona, det er en udfordring ingen havde troet vi skulle stå i – og den gør det meget sværere at møde andre mennesker. Nu diskuterer vi akutte redningspakker fremfor langsigtede politiske løsninger«, siger han og fortsætter:

»Der er også en holdning omkring føderalisme der er blevet stærkere. Jeg synes at min egen gruppe, og for den sags skyld også de andre store partier, er blevet meget mere føderalistiske end jeg er – og meget mere end de var for bare ti år siden«.

Blandt de tiltag der peger i retning af en mere føderalistisk EU er blandt andet Von der Leyens melding om fælles europæisk mindsteløn. Det er et forslag som Niels Fuglsang bestemt ikke er tilhænger af, men på området for mere effektiv kamp for skattely – der vil han gerne have en større EU-indflydelse.

»Bare se på mindsteløn. Vi har 27 forskellige systemer – og der er bare ikke en one-size-fits-all model der kan sikre, at den danske model ikke bliver presset. Det er en kamp jeg – og mange andre danskere – kæmper for«, forklarer han og fortsætter:

»Men jeg synes at der skal være mere EU når det kommer til kampen mod skattely. Der synes jeg jo, at vi skal have en fælles europæisk minimumsindkomstskat, så vi kan bekæmpe skattely. Desuden synes jeg, at tiden er løbet fra at en sådan beslutning skal træffes i enstemmighed, for så sidder lande som Irland og brokker sig og blokerer det gang på gang«.

Klima, dyrevelfærd og skattely

Niels har efter hans flotte personlige valg også fået pladser i nogle af de udvalg, som han finder mest interessante. Det er udvikling, forskning, energi, dyrevelfærd og kampen mod skattely.

ITRE, som det så flot hedder når man taler om udvalget for udvikling, klima og energi, er et udvalg der lige for tiden har en del at se til.

»Lige nu sidder vi og arbejder med klimaloven. I sidste uge stemte vi om vores holdning – og der endte vi på mindst 55%. Miljøudvalget, som er det ledende udvalg på det her, har sat sig på 60%. Personligt håber jeg også, at vi kan ende højere. Til sammenligning er Danmarks mål på 70%«, forklarer Niels.

Procenterne er ikke kun godt for klodens tilstand, jo højere procenter, jo større eksport kan der komme til de mange danske virksomheder, der arbejder med nogle af verdens førende energiløsninger. Det er noget Niels også har med i sine tanker.

»Det giver store eksportmuligheder for Danmark. Men procenterne er ikke alt. Det handler også om hvilke krav vi sætter til eksempelvis energirenovering, bæredygtig energi og andet. Det giver en efterspørgsel på pumper, vindmøller, termostater, isolering, vinduer – ja, i virkeligheden mange af de ting vi er rigtig gode til i Danmark«, fortæller han.

Dyrevelfærd har ikke altid stået i toppen på Niels’ liste over mærkesager, men det gør det nu. Arbejdet under Dan Jørgensen gjorde noget ved Niels – og nu er han stor forkæmper for dyrevelfærd, blandt andet er han med i et udvalg der skal være med til at løse udfordringen med lange dyretransporter.

»Udvalget har til formål at inspicere lovgivningen og om den bliver efterlevet. Kommissionen har lovet at de kommer med et forslag på en ny lovgivning på området – for alt tyde rpå, at den ikke virker. Der er simpelthen for lange transporttider, og så er det meget svært at kontrollere. Vi siger max. Otte timers tansport. Så synes jeg i virkeligheden ikke der bør være mere at snakke om der«, lyder det bestemt fra Niels.

»Før jeg startede med at arbejde for Dan gik jeg faktisk ikke op i dyrevelfærd. Jeg tænkte ikke, at det var noget mennesker burde gå op i. Men jeg har bare set så meget dokumentation for, hvordan dyr virkelig bliver mishandlet. Det fik mig i tænkeboks – og nu kan jeg faktisk ikke finde et eneste godt argument for, at det ikke er noget vi skal tænke over«, siger Niels.

Så er der skattely. En kamp som Danmarks Udenrigsminister, Jeppe Kofod, kæmpede meget for i hans arbejde i Bruxelles. Det er en kamp, som Niels er ved at tage op. En kamp som også den danske EU-kommissær, Margrethe Vestager, flere gange har løftet.

»Det var aller øverst på valgprogrammet. Der er gjort meget, med Jeppe Kofod i spidsen, men slet ikke nok. Jeppe har gjort hvad han kunne, men der har været kræfter der har modarbejdet. Det her det skal bare stoppes. Der skal være en minimumsgrænse. Jeg mener, at den skal være på mindst 20-22%«, fortæller Niels og fortsætter:

»Det kunne også være en sortlistning, hvor alle skattely-lande blev registeret. Er man et skattely-land, så skal man pålægges en straftold. Det handler om bankhemmeligheder eller skatter der er virkelig tæt på 0%. EU har en enorm kraft, hvis vi står sammen. Så kan Panama blive tvunget til at ændre kurs. Men det kræver at vi står sammen. Det er ikke et område som Parlamentet er medlovgiver på, så vi kan ikke gøre det alene. Men vi skal godkende alle handelsaftaler, så vi kan jo starte med at blokere alle aftaler med skattely-lande«.

Tiden er løbet, en time er lynhurtigt gået. Niels har mange politiske sager på programmet, der spænder meget bredt. Han har nok at se til, Parlamentet har mere travlt nu end normalt, fordi Corona har udskudt en række beslutninger. Kaffekoppen er tom, mundbindet bliver fundet frem, inden Niels går mod den mægtige Parlamentsbygning.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer