Det lokale rockband Fairy´s Tail spiller på pladsen foran Landsoldaten lørdag den 24. oktober 2015. Det sker omkring kl. 16.30, og der er gratis adgang. Fairy´s Tail spiller i forbindelse med Soroptimist International Fredericia, som afholder det årlige Halloween arrangement på volden, med udgangspunkt foran Landsoldaten.

Fairy´s Tail spillede også sidste år til Halloween arrangementet, men den gang var det som Lonesome Zoo. Siden hen har bandet skiftet navn til Fairy´s Tail. For knap halvandet år siden fik bandet ny sanger, og siden hen er der kommet en del ny numre til, hvilket gjorde, at bandet syntes det var på tide at sadle om og skifte navn. Nye tider og ny musik og Fairy´s Tail blev til.

Navnet til bandet blev valgt efter titlen på et af bandets ny sange der hedder Fairy Tail. Fairy´s Tail spiller egne numre, og det er jo altid pokkers svært at kategorisere musik og sætte det i bås, så hvad spiller Fairy´s Tail? Ja, hvad med at komme forbi og høre det? Der er numre fra det gamle band Lonesome Zoo, og nye numre komponeret sammen med bandets sanger Liselotte Saxkjær Hausgaard.

Fairy´s Tail består af:
Liselotte Saxkjær Hausgaard – vocal
Anders Papsø Laursen – bas
Jørgen Carlsen – guitar
Robert Hansen – keyboard og guitar
Flemming Thomsen – trommer

For god ordens skyld skal det siges, at det ikke er gratis at deltage i det årlige Halloween arrangement på volden.