Fredericia AVISEN var på gaden for at få lidt lokale reaktioner oven på den tragiske nyhed om Kim Larsens død.

Kulturredaktøren og praktikanten var en tur i midtbyen, vi havde planlagt reaktioner fra folket på gaden. Men turen tog en drejning, da flere ikke var interesserede i at stå foran kameraet på en mandag.

Efter at skulle ændre planerne så valgte vi en tur på Fredericia Bibliotek, hvor vi talte med Cecilia Marini, som dog ikke havde haft den store berøringsflade med hankatten fra Odense. Det viste sig dog, at han havde sneget sig ind alligevel med det aftryk, han har sat i de fleste danskere.

Efter turen på biblioteket gik vi mod de muntre damer hos Kop & Kande, som også altid er friske, når Fredericia AVISEN kalder. Sidst var det Lise Møller, der var med på VM-tips, så nu er tiden kommet til Helle Høyer. Helle har haft flere gode oplevelser med Kim Larsen, sidst var til SMUKFEST 18.

På vores vej gennem Danmarksgade, møder vi Jesper Juul Madsen, som også altid er klar på en frisk bemærkning. Selvom han synes, at Kim Larsen død har fyldt meget på de sociale platforme som Facebook, så har han alligevel også dybe følelser for den største danske sangskriver i flere generationer.

Selvom det var svært at få folket på gaden til at tale på kameraer, så kunne man høre over det meste, at snakken på gaden handlede om Kim Larsen. Mellem køreturene på arbejde i dag, kunne man ikke komme uden om sangene fra Lune Larsen, som tonede ud på næsten alle kanaler. På gaden var rudeplakaterne foran BT Centralen også kun om Kim, der er ingen tvivl om, at Kim var kongen og altid vil være Kongen.

Kulturredaktøren og praktikanten har selv i den tragiske situation kun set smil, når talen er faldt på Kim Larsen, æret være dit minde Kim.

Annonce