Forside esport Lokale drenge spiller Fortnite til NPF

Lokale drenge spiller Fortnite til NPF

DEL
fortnite
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Frederica AVISEN er med i MESSEC, hvor gamere fra hele landet er samlet til et brag af en LAN-fest. Vi møder Mads Kristian og Nikolai som begge har deres PCere med og der spilles Fortnite.

De ankom i går klokken kvart i fire. De fik hjælp af deres forældre med det praktiske som kørsel og at få udstyret inde i hallen. “Vi satte selv udstyret op”, siger Mads Kristian Poulsen. Mads Kristian er 13 år gammel hans gamertag er “MK”. Han er fra Fredericia, han er her sammen med sin kammerat Nikolai Malmskov Hartvig. Nikolai er 12 år og hans gamertag er “z3tw1x”, det er hans første NPF, Mads Kristian var her også sidste år.

fortnite
Mads Kristian Poulsen foran sin skærm. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Da forældre var kørt, var det tid til at udforske hallerne, Nikolai nåede kun et par runder Fortnite i går. “Jeg var rundt og se en masse expo, der er så mange fede ting at kigge på. Jeg så standup og kunne godt lide at alle man mødte ligesom havde sammen interesser”, siger Nikolai.

Nu sidder de her side om side med cirka 4600 gamere, luften er tung og varm men humøret er højt. “Vi får kanelgiffler til morgenmad og pizza og nachos til aftensmad”, siger Mads Kristian, som kun har sovet to timer i nat.

Når interviewet er forbi, skal de to kammerater deltage i en Fortnitekonkurrence, hvor de stiller op som hold i duofunktionen i det populære spil. De håber selvfølgelig, at de vinder. Deres gamercomputere koster fra 14.000 – 22.000, det er en dyr hobby, men når man ser smilene på deres læber, er pengene givet godt ud.

fortnite
Nikolai Malmskov Hartvig  holder øje med 2 skærme. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Men ellers elsker de fællesskabet, de har fået to nye venner som sidder lidt længere nede af gangen. Mads Kristian var her også sidste år og både ham og Nikolai kommer helt sikkert igen næste år.

Der er ingen tvivl om, at dette arrangement er et stort socialt mekka, hvor venskaber bliver skabt. Det er helt sikkert meget mere end blot gaming.

DEL