Forside Erhverv Lokal virksomhed lancerer nyt maler-koncept

Lokal virksomhed lancerer nyt maler-koncept

DEL
Foto: Ziito

Den lokale virksomhed Ziito lancerer i disse dage deres seneste bæredygtige koncept – nemlig et maling koncept som skal gøre op med kemi og plast spild. Helt konkret gør konceptet ud på at virksomheden har udviklet en maling, som er helt fri for kemi og konserveringsmidler, som ellers normalt findes i moderne maling.

Ideen til udviklingen af den nye maling kom, da ejerne Jonas Oxholm skulle male børneværelse i familiens hus og gik på nettet for at bestille maling.

“For at være helt ærlig, så fik jeg et kæmpe chok. Ikke så meget da jeg læste hvad der var i malingen, men mere da jeg efterfølgende googlede hvad de forskellige stoffer var. Bl.a. går konserveringsmidlet MI nærmest igen i alle malinger. Efter lidt research viser det sig at være et middel, som kommer ud i luften i takt med at malingen tørre – en process som kan tage flere måneder. I den tid skulle mine drenge så være udsat for et stof, som kan give dem svær allergi. Jeg var mildest talt målløs.”

Chokket ledte til at Jonas i samarbejde med hans bror Daniel, gik i gang med at søge efter alternativer. Løsningen viste sig at findes i gamle maling opskrifter, hvor linolie og vand er brugt som grundbase for malingen.

“Det viser sig, at man fylder moderne maling med en masse kemi, for at sikre en lettere, billigere og mere ensartet produktion. Det valgte vi så at dykke lidt videre ned i og det viser sig at linoliemaling kan laves helt uden alt hvad der hedder kemi.”

Men her stopper brødrene ikke med at udvikle deres ide. De opdagede et andet problem ved det at male i hjemmet.

“Vi spottede hurtigt en anden miljø-synder ifm maling, nemlig malerudstyr. Ved en hurtig rundspørge blandt venner og familie, viste det sig at de fleste købte nye pensler, ruller og bakker til hver gang de skulle male – da de ofte glemte at rengøre udstyret efter brug.”

“Så vi har strikket vores koncept sammen, således at når folk køber deres vægmaling, sender vi al malerudstyret med. Når de så er færdige med at male, putter de det hele tilbage i kassen og sender den retur. Rengøringen står vi for. På den måde kan malerudstyret bruges op til 50 gange og miljøet kan spare for en masse plastaffald.”

Prisen har brødrene valgt at holde lav, så de kan konkurrere med andre typer malinger.

“Men gør man regnestykket op, er vi faktisk nogle af de billigste på markedet, da folk ikke skal købe malerudstyr selv”

https://www.facebook.com/Jysk-Service-ApS-445120938834572/