Fredericianske Electrolux besøgte 3.D på IBC i Fredericia for at se deres fremlæggelser og få et vitamintilskud til nutidens og fremtidens produktion i bæredygtighedens tegn.

Tirsdag besøgte Electrolux handelsskolen i Fredericia, da 3.D gennem en periode havde arbejdet med et projekt, der omhandlede bæredygtighed i produktion og salg. Eleverne fremlagde deres bud på nutidens og fremtidens problemstillinger, og det inspirerede virksomheden.

“Ud fra punkterner: Care target, Company target og Well being target, skulle Electrolux under lup hos eleverne på Fredericias IBC, der kom med mange gode foreslag. Det er en unik mulighed for en skoleklasse at have et rigtigt projekt, fremfor en opdigtede case,” fortæller Lektor Annemette Skovgaard fra IBC og fortsætter:

“Det kan mærkes på eleverne, da emnet er noget, der optager mange unge – vi skal passe på planeten og tænke bæredygtige tanker. Man kan se, at de unge er meget mere vant til smartphones og YouTube. Flere af ideerne, som de præsenterer er også henvendt mod at give kunderne informationer via film. Det kunne f.eks. være en kampagne, hvor Electrolux for hver solgt produkt, måske planter et træ et andet sted i verden, men de fleste erhvervsledere ville nok ikke tænke, som de unge, der snart står foran deres første “egne” elektronikkøb, når de skal flytte hjemmefra, at det kunne være en god ide at bruge influencers i stedet for traditionelle reklamer.”

Bæredygtighed kan også være virksomhedsfortællingen eller hvordan man f.eks. behandler sine medarbejdere. Bæredygtigheden kan kort sagt have mange ansigter, og her havde eleverne denne unikke mulighed for at byde ind:

“Vi er glade for vores samarbejde med Electrolux og de lokale virksomheder. Det er noget, som vi sætter pris på, og ønsker skal fortsætte, så eleverne kan få så mange virklighedsnære oplevelser, som muligt, netværke med virksomhederne og få et billede af verdenen udenfor skolebænken.”

Det vindende projekt stod Kamilie, Joachim, Emilie og Emil for. De satte fokus på flere af verdens udfordringer, koblede dem med nutiden og fremtiden, og gav deres bud på, hvordan vores verden og vores ansvar kunne kombineres med god forretning, god CSR og i sidste ende flere unge kunder hos Electrolux.

http://bit.ly/rosalecture