Coronaepidemien og sygeplejestrejken har medført længere ventelister for udredning af hjerte- og lungepatienter er vokset stødt gennem det seneste år.

Region Syddanmark har forsøgt at afhjælpe problemstillingen med et tættere samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Således kan patienter, som har mere end en måneds ventetid på deres udredning i det offentlige regi, nu selv mulighed for at henvende sig til en privat klinik, som Danske Regioner har en aftale med.

I Middelfart har hjerte- og lungeklinikken, Medin, i løbet af 2021 hjulpet flere hundrede syddanske hjerte- og lungepatienter i deres udredning. Da Medin.dk blev grundlagt, var tanken bag klinikken først og fremmest at være et alternativ til det offentlige sygehusvæsen. Her har man fra starten haft fokus på, at arbejdsforholdene for medarbejderne skal være optimale. Samtlige speciallæger i Medin.dk er også ansat på offentlige sygehuse som overlæger indenfor de nævnte specialer.

– Netop kombinationen af et job både i det offentlige og den private sektor sikrer, at man altid har et højt faglige niveau. Som det danske sundhedsvæsen er bygget op, så præsenteres man for den nyeste viden på de offentlige sygehuse først. Fast tilknytning til et offentligt sygehus er derfor en forudsætning for at opretholde et fagligt højt niveau, siger klinikejer Ahmed Aziz, som er uddannelsesansvarlig overlæge på hjerteafdelingen i Esbjerg.

Endvidere fortæller han, at ventetiden for mange hjerte- og lungepatienter er så lang, at det er vigtigt at udnytte den sundhedsmæssige kapacitet, som man har til rådighed i den private sektor med højt kvalificerede speciallæger med mange års erfaring. En unødig lang ventetid kan medføre, at sygdommen først opdages, når den er mere fremskreden, hvilket kan have store konsekvenser ikke kun for den enkelte patient, men også for hele sundhedssystemet.

– Ved et samarbejde, kan privatklinikkerne hjælpe til med den basale udredning, som størstedelen af patienterne har brug for, mens de offentlige sygehuse dermed kan få bedre tid og luft til at tage sig af de lidt mere specialiserede opgaver, som ikke kan varetages i den private sektor, fortæller han.

Hos Medin har man aktuelt en ventetid på hjerteundersøgelse på under en uge, mens man som lungepatient kan få foretaget sin lungeundersøgelse indenfor 14 dage. Det betyder, at man kan fange eventuelle sygdomme på et tidligere tidspunkt. Mistanken om at have en hjertesygdom kan være invaliderende for patienterne, derfor er en hurtig udredning også vigtig for deres mentale sundhed.

– Vi har i Medin mulighed for at opjustere vores kapacitet til at se over tusind patienter årligt, hvilket betyder, at der er tusind patienter mindre på de offentlige ventelisterne. Personalet i den offentlige sektor er maksimal pressede og vores sundhedsvæsen står overfor store udfordringer i de kommende år. Det er derfor altafgørende, at man udnytter kapaciteten i det danske sundhedsvæsen optimalt for at kunne fastholde den høje faglige standard, lyder det fra Ahmed Aziz.

For at sikre den faglige kvalitet, har Medin lavet aftaler med anerkendte hjerte- og lungelæger fra lokalområdet til at varetage udredningen og behandlingen.

– For os er det vigtigt, at patienterne får en udredning på allerhøjeste niveau. Vi har kun speciallæger tilknyttet, derfor kan man også være sikker på, at man møder den højeste faglighed indenfor de forskellige specialer allerede fra første besøg.

For patienterne kan muligheden for at opsøge en kortere ventetid virke uoverskuelig, men i virkeligheden kræver det blot en henvendelse til patientkontoret i Region Syddanmark. Her har man mulighed for at få oplyst, hvilke muligheder man har for udredning, hvis ventetiden i det offentlige er længere end 30 dage.

I 2022 har Region Syddanmark derudover åbnet op for at man ved ventetiden over 30 dage, kan henvende sig direkte til en privatklinik. I Medin vejleder man dagligt flere patienter med de praktiske tiltag for at kunne få foretaget sin udredning her.