Louis Nielsen i Fredericia minder om vigtigheden af at få tjekket synet løbende og inviterer derfor til gratis synstjek i butikken den 18. og 19. marts. Der er begrænsede pladser, så det gratis synstjek kræver tilmelding på forhånd.

Louis Nielsen i Fredericia tilbyder gratis synstjek i butikken i Gothersgade 3 mandag den 18. og tirsdag den 19. marts. Her vil chefoptiker Michael Biegala og butikkens optikere tilbyde gratis konsultation og rådgivning på synsområdet.

– Vi øger løbende vores fokus på kundernes øjensundhed, og derfor tilbyder vi gratis konsultation og rådgivning den 18. og 19. marts, hvor vi undersøger om dit syn har ændret sig og om dine briller stadig passer til dit syn. Vores dygtige optikere står klar, og vi håber, mange vil benytte sig af muligheden, fortæller chefoptiker Michael Biegala.

Et synstjek er altså både for dig, der ikke er brillebruger, og for dig, der i forvejen bruger briller, men som ønsker at få tjekket, om de fortsat passer optimalt til dit syn.

– Ved en synstest foretager vi en måling af øjets fokusering, som kan give vigtig information om, hvorvidt briller og syn stadig passer sammen, fortæller Michael Biegala og fortsætter.

– Med tiltag som disse slår vi et slag for, at folk husker at passe på deres øjne og få dem tjekket jævnligt – præcis som man også går til tandlægen løbende.

Pas godt på synet
Louis Nielsen rækker som optikerkæde ind i sundhedsområdet, og i flere år har butikken arbejdet med sundhedstjek af øjnene i forbindelse med den almindelige synstest, og her opdager de løbende kritiske sygdomstegn.

Således har optikerkæden nu over 200 dokumenterede sager, hvor der er registreret enten syns- eller livstruende sygdomme i forbindelse med et sundhedstjek.

– Helt så dystert er det heldigvis kun sjældent, men ikke desto mindre illustrerer sagerne, at det er vigtigt at huske de regelmæssige synsundersøgelser, da synet og øjnene udvikler sig hele livet, fortæller Michael Biegala.

En undersøgelse foretaget for Louis Nielsen og Dansk Blindesamfund i 2018 viser, at 50% af alle synstab i Danmark kan undgås, hvis danskerne var bedre til at få undersøgt deres syn regelmæssigt.

www.eventc.dk
Skal du med til nogle fede koncerter? Klik her og se mere.