Forside EP19 Løkke: Du kan ikke brokke dig, hvis ikke du stemmer

Løkke: Du kan ikke brokke dig, hvis ikke du stemmer

DEL
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Da Statsminister Lars Løkke Rasmussen torsdag eftermiddag besøgte Fredericia for at promovere Europaparlamentsvalget, var der også tid til en opfordring til Fredericia AVISENs læsere.

“Der er mange gode grunde til at man skal stemme. For det første skal man stemme, for hvis man vil have retten til at brokke sig, så skal man også bruge sin indflydelse når man har den”, lød det fra Lars Løkke Rasmussen.

“Når det så derudover er vigtigt, så er det fordi at alle de temaer vi taler om, klima, migrationsudfordring, hvad vi skal leve af. Det afgøres ikke 100% i Folketingssalen og det afgøres ikke 100% i Europaparlamentet. Det kræver handling begge steder, så begge valg er vigtige. Så brug din demokratiske stemmeret og gå ned og stem!”, fortsatte Statsministeren.

Hvorfor skal man sætte sit kryds ved Venstre?

“Uha uha uha, nu skifter det her fra en kort video til meget meget lang en, for der er tusind grunde. Men den vigtigste grund er vel i virkeligheden, at hvis man tror på fremtiden”, sagde Løkke og fortsatte:

“Det går godt i Danmark. På alle parametre har vi som har haft ansvaret i 14 ud af de seneste 18 år gjort Danmark bedre. Nu handler det om at holde kursen og ikke gå tilbage til højere skatter og højere arveafgifter, men tro på at fremtiden kalder på vækst og velstand, for det er en forudsætning for velfærd”.

http://bit.ly/sofielindelecture
DEL