Jeg er lønmodtager, medlem af et LO Forbund og skuffet over LO. Det er jeg fordi, det første resultat af Trepartsforhandlingerne ikke er imponerende for LO. Det er naturligvis den indgåede aftale kaldet IGU (Integrations Grund Uddannelse), den lave indslusningsløn fra 49,00 kroner pr time.

LO har ellers været langt fremme i skoene, når det gælder løndumping og lønforhold med udenlandske arbejdsgivere, men så nu.

Nu må udlændinge gerne arbejde til dumping lønninger, når bare dette kaldes indslusningsløn og ikke nok med det, arbejdsgiverne får en kontant præmie på 2 x 20.000 kr. pr udlænding, når de altså bare er flygtninge.

Jeg finder det dybt mærkeligt, at nogle mennesker gerne må arbejde for den løn, mens andre ikke må.

Jeg troede ikke, der måtte gøres forskel på lønmodtager på arbejdsmarkedet.

LO er på en glidebane at gøre det legalt, at arbejde med de lønninger, bare fordi det kaldes IGU.

Hvor er det skuffende, at LO falder i den grøft, der er gravet af lige netop Venstre og arbejdsgiverne.

At kalde det for et svendestykke vidner mere om, at det er lang tid siden, der var håndværkere i toppen af LO.

Med venlig hilsen

Tillidsmand/smed
Dennis Nielsen
Brovadvej 46
7000 Fredericia