Den 25. marts er der premiere på Murder Ballad på Fredericia Musicalteater, og det er en anden genre, end der normalt spilles på teatret. Forberedelserne er i fuld gang i øvelokalet på Bülows Kaserne, hvor castet er i fuld gang med at øve.

Mandag den 29. februar var første dag, hvor der for alvor blev taget hul på processen frem mod premieren til Murder Ballad, og instruktør Mads M. Nielsen kan lide, hvad han har set indtil videre.

– Castet har været i gang i nogen tid. Det er en gennemkomponeret musical. Der bliver en masse rock n’ roll .Det er nogle af de bedste stemmer i Danmark og det har de allerede vist, siger instruktøren og fortsætter:

– Stykket handler om kærlighed, bedrag og utroskab svigt og løgn. Det handler også om mord som det foregår af titlen. vi har valgt at gøre det i en ny udgave af lille sal, hvor scenografi er lavet helt om. Hvis man har været der før, kan man ikke genkende det.  Jeg håber ikke, at det er en alt for sukkersød kage vi skal have, da forestillingen også er bitter med mørke passager, og den har en genkendelighed for os med et parforhold , der halter og vi alle har gjort noget, som vi ikke skulle have gjort. Ellers er det en musikalsk lækkerbisken. I dag hørte jeg det i en fremragende dansk oversættelse lavet af Mads Æbeløe.

Teaterdirektør Ferry Hogeboom glæder sig til at vise Murder Ballad frem. (Foto: AVISEN)

Castet til Murder Ballad består af Anne Fuglsig, Anders Gjesing, Mads Æbeløe og Line Staun Jensen, og det bliver ikke som til en normal musical, da der kun er meget få replikker. I stedet synges det meste.

– Vi er på hele tiden med den opsætning, der er, og det er fedt. Nu skal vi rigtig ind under huden med bevægelser på, siger Anders Gjessing, der sammen med resten af teamet nu skal igennem et intenst forløb på fem uger.

Hvad tænker du om titlen Murder Ballad?

– Livet er råt. Den er meget lige på og hårdt, men det er bare historien om det inderste og koncenteret om det inderste vi mennesker går igennem i løbet af et liv. Det er voldsomt, forklarer Anders.

Instruktør Mads M. Nielsen og Ernestine Ruiz, der laver koreografien, lavede senest De Tre Små Grise. Det her er en noget anden boldgade, og selvom ingen fra castet var med til den forestilling, har de også været med til at lave andre blødere musicals

– Sådan er det at lave teater og musical. Det er også det, der er fedt ved det. Den er ikke så mørk og hård som titlen . Det er ikke sådan man ikke tør gå hjem om aftenen efter foretillingen ,da det er en hverdagsforestilling, siger Mads Æbeløe.

Castet sammen med instruktør Mads M. Nielsen. (Foto: AVISEN)

Ikke henvendt til børn

Instruktør Mads M. Nielsen slår fast, at Murder Ballad ikke er lavet til børn, men han ser det ikke som en forestilling, hvor der ellers vil komme et begrænset segment.

Det er ikke en familieforestilling – den er til voksne, og sådan skal det også være nogen gange. Der er både skyggesider og de smukke sider. Det her er mere i den mørke side af den menneskelige adfærd. Det er hårdere, end hvad vi har været vant til at se på Fredericia Musicalteater. Det er også nogen tid siden, at der har været en rockmusical i Fredericia, så det glæder vi os til, siger Mads M. Nielsen. 

Ernestine Ruiz laver koreografien, og hendes opgave er at få det til at gå op i en højere enhed.

– Min rolle er at komme ud til publikum så alt ikke er sang eller der kun er sang. Man skal få det hele til at spille sammen i fortællingen. Det skal ligne noget, der er dejligt at se på  Der kommer meget bevægelse, men det er ikke almindelige dansetrin. Det er mere at fortælle med kroppen og at få det ud med kroppen og fornemme følelse end det andet, forklarer hende.

Om Murder Ballad:

Murder Ballad handler om den unge kunstner Hannah, der dater den karismatiske bartender Tom. Men da hun møder den fornuftige poesi-studerende Alex, forlader hun Tom og gifter sig med Alex. De to får et barn og lever det gode familieliv, men som tiden går, begynder Hannah at længes efter lidenskaben med Tom. Hun starter en affære med ham, men efterhånden som den begynder at køre af sporet og Tom bliver mere og mere besat af hende, går det op for Hannah, at hun vil tilbage til Alex. Men alting har en pris, og spørgsmålet er hvem der skal betale?