Det er nu 2,5 måneder siden jeg iførte mig mundbind og gik ind i Københavns Lufthavn. Forinden havde jeg sagt farvel til min søster, lillebror og min kæreste – og i forhallen foran Terminal 3 var sidste gang jeg så mine forældre. Et nyt kapitel var på vej, men hvad jeg ikke vidste var, at jeg snarere skulle ud i en helt ny bog.

Det første kapitel skrev sig selv. Et udlandsophold langt væk hjemmefra, alene på egen hånd midt i det pulserende Bruxelles. Corona ændrede planerne, ikke mine rejseplaner, men planerne om de mange nye mennesker jeg skulle møde, alle de store institutioner jeg skulle besøge. Allerede der var første kapitel skrevet. Men det kapitel blev hurtigt skiftet ud med næste kapitel: Livet i Coronaland.

Eller, det var hvad jeg troede var livet i Coronaland. Mundbind, afstand og håndsprit var hverdag, men ellers var der ikke den store forskel. Barerne havde åbent, restauranter og butikker. En normal hverdag, bortset fra mundbind. Og jo, man vænner sig altså til at bruge dem. Det var fedt. Det var næsten det jeg håbede på. Jeg nåede at møde nye mennesker – med albuehilsner og afstand, men jeg mødte en masse nye og inspirerende mennesker.

Torsdag var bardag, en fast tradition i Bruxelles – og arbejdet kalder selvfølgelig altid fredag. ”Konge om natten, konge om dagen”-princippet er en kunst som man hurtigt lærer. Vi havde det fantastisk. Vi gik ud og spiste, ikke kun lækker mad – også den mere tvivlsomme af slagsen, men det var fantastisk at kunne gå ud.

Så er der alt det her med at kunne gå på arbejde. En hjemmearbejdsdag i ny og næ kan være rart, men fra den ene dag til den anden blev det ændret. En ”Streng anbefaling” satte en stopper for det fysiske fremmøde på kontoret, så mit kollegieværelse blev med ét også til et kontor.

Heldigvis bor jeg med 19 andre unge danskere, så vi har fået det til at fungere. Har man brug for ro omkring sig, så arbejder man på sit værelse, men er man mere til et åbent kontormiljø med mennesker omkring sig, så blev der indført ”work time slots” i fællesstuen, hvor der var ro til at arbejde, men også plads til en lille snak eller en kop kaffe.

Vi havde stadig restauranterne, selvom barerne lukkede ned samtidig. Vi kunne gå ud for at spise lækker mad og komme lidt væk hjemmefra. Samtidig blev den faste torsdagsbytur aflyst, hvilket den dag i dag er trist.

Så kom den sidste melding, som jeg også skrev om den anden dag. Lockdown. Ingen håbede det, men alle forventede det lidt. Alt er lukket. Ikke bare lidt, men alt. Det er ikke længere kun en anbefaling at arbejde hjemme, det er et krav. Takeaway er den eneste mulighed for mad udefra – og barerne må vi kigge længe efter.

Men vi har fundet andre veje. Det er en klar fordel at bo med så mange andre. Der er altid nogen at snakke med, der er altid plads til en kop kaffe, et spil Besserwizzer eller en serie på storskærmen. Mulighederne er mange, så vi klarer os.

Hver morgen er der gåtur ud i det lukkede Bruxelles. Det behøver ikke være langt, selvom turen i skoven på de kølige eftermiddagsmorgener er helt fantastisk. Der er et socialt aspekt i at gå ture sammen, men bare det at komme lidt ud og få frisk luft gør en kæmpe forskel.

Jeg er så heldig, at jeg også har fundet et par stykker at løbe med. Jeg er nu i bedre form end længe, for hvis man har en halv til en hel time i overskud, så kan løbeskoene altid blive snøret. Vi får tilbagelagt nogle kilometer, men det er en fantastisk måde at koble fra i en til tider meget hektisk arbejdsdag. Vi får oplevet byen og så får vi vendt hvad der lige rører sig i vores liv. Men det skal ikke lyde frelst, for vi er virkelig også gode til at bage en kage, lægge os i sofaen og se film eller serier.

Vi får det bedste ud af situationen. Det er ikke optimalt, men det er en del af eventyret. Tredje kapitel bliver skrevet nu, men forhåbentlig kommer der et fjerde kapitel med mere positive toner. Jeg klarer mig, takket være de nye gode venner jeg har fået. Men det er klart, at jeg glæder mig til at komme hjem til jul. Hjem til min kæreste, min familie og mine venner. Men jeg er allerede nu sikker på, at jeg hernede har fået venner for livet. Corona har bragt os tættere sammen, for vi har ikke andre end hinanden. Så Corona er ikke så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer