Fredericia Kommune afholder lige nu pressemøde. Vi liveopdaterer i tekst.
13:35: Vi spørger: Fungerer taskforce osv. som det skal?
Jacob Bjerregaard svarer: Ja, det gør det. Vi kan se på skolerne, at der har været smitteudbrud med hjemsendte klasser. Vi bakker op om Fredericia Gymnasiums håndtering.
13:33: Bjerregaard oplyser, at der er pres på testsystemet i hovedstadsområdet, men om der kommer noget herover er uvist.
13:29: Vi har spurgt Lene Bach omkring butikssituationen.
Hun svarer: Smittetallene eksploderede fredag-lørdag, men jeg har hørt, at omsætningen har været god. Om det er tilfældigt, at der ikke har været mange i byen igår og i dag ved jeg ikke.
13:28 Vi spørger: Overvejer man at aflyse arrangementer på Gymnasiet?
Rektor: Vi har aflyst det meste.
13:24: Vores reporter spørger: Hvornår er situationen sådan, at en lukning af Fredericia Gymnasium er på tale?
Rektor svarer: Det skal ske i samarbejde med en række tkører. Vi har oplevet, at vi har styr på smittekæden. På torsdag vender en række af de smittede tilbage.
13:23: Der er nu spørgerunde. Der spørges til, hvor de senest smittede er fra. Det kan man ikke oplyse.
13:22: Sune Rasmussen fra Tøjhuset er nu på. Han siger, at man tager situation uge fra uge med den nuværende situation taget i betragting.
13:20: Ulrich Nicolaisen er nu gået på. Han siger: Vi har haft en god dialog med politiet og Fredericia Kommune. Vi har blandt andet flyttet en Nik & Jay koncert til foråret 2021, og med de seneste dages udvikling har vi haft planlagte events i den her uge, der er udsat pga. forsamlingsforbuddet og smitten. Bliv hjemme og nyd livet på anden vis, siger Ulrich Nicolaisen.
13:19: Om vi er i Skagen eller i Gedser, så er situationen den samme. Vi skal respektere situationen, siger Lene Bach.
13:19: Lene Bach fra Business Fredericia siger, at vi skal tænke os om. Derfor har man også aflyst open by night.
13:18: Rektor Poul Erik Madsen giver en opdatering omkring situationen på Fredericia Gymnasium, hvor smittetallet stadig er det samme som ved sidste opdatering.
13:17: Jacob Bjerregaard har holdt et oplæg omkring situationen, hvor vi særligt skal holde fast i situationen i den kommende tid. Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi opfordrede til, at man holder de nye restriktioner.