Fredericia AVISEN var til premiere på opsætningen af Kabaret Liva Weel på Det Bruunske Pakhus torsdag aften. Det blev en sanselig hjertevarm og mindregakket forestilling end normalt, men så god at mine arme havde gåsehud, ståpels og min afdøde bedstemor blev genoplivet på smukkeste vis.

Der var ægte premierestemning, som der plejer at være, når Teater Malstrøm ruller den røde løber ud på de skæve brosten, foran det ikoniske Det Buunske Pakhus. Det er første gang, at jeg oplever publikum komme i så god tid, der er en stor forsamling af forventningsfulde Teater Malstrøm fans.

Caffen var pænt pyntet, baren hed lunden og man var ikke i tvivl. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Jeg må straks indrømme, at jeg ikke er super stærk i personen Liva Weel, men selvfølgelig kender jeg mange af hendes sange. “De binder os på Mund og Hånd” minder mig om tiden som en lille purk med ørene foran transistorradioen med Giro 413.

Lejligheden på Enghaveplads. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Igen er cafeen udsmykket smukt, ja toilettet er også, der er en rød tråd i alt, det virker som et teater, hvor alle er villige til at yde en ekstra indsats. Scenografien er næsten vokset ud af Det Bruunske Pakhus, det er lige til bristepunktet, men det fungerer, som det skal. I den venstre side er en lejlighed fra tiden i 30-50ernes København, nærmere betegnet Enghaveplads.

Skuespillere i forskellige aldre giver stykket mere dybte. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Foran scenen og til højre er en ægte revy/varietéscene som ved første øjekast ikke kaster meget spræl af sig, men det skal vise sig at være en affyringsrampe for radiofoniens og tidens toner, et slags soundtrack til handlingen i lejligheden på Enghaveplads

Super sange og flotte rober venter kommende tilskuere til Liva Weel. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Uden at afsløre for meget af handlingen, så lad mig starte med at sige, at åbningsnummeret sætter en vanvittig høj barre, som man så simpelthen vælger at følge hele kabareten igennem. Man bliver med det samme draget ind i en anden verden og det er en snorelige rød tråd, der ikke behøver at overraske eller have et fremmedlegemeelement for at fastholde publikum.

Sophie Stjerne får Jessica Rabbit til at ligne en slatten gulerod. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

I lejligheden udspiller sig et trekantsdrama og hvilket et, Sophie Stjerne Lauritzener den altoverskyggende forfører, hun er gudesmuk og spiller på sit køn, så hun næsten kan få Roger Rabbit til at fjerne øjnene fra Jessica Rabbit. I lejligheden mimes der meget og hvis vi ser bort fra den anden del af scenen, er det et stykke i sig selv. Maja Hørlykke er den anden kvinde og hvilken modsætning, genert, kikset og meget meget forsigtig, hun spiller ligeså overbevisende, som Sophie kunne forføre. Det sidste ben i taburetten er Michael Sirach som begge kvinder gerne vil have fingrene i, har jeg i en tidligere forestilling rost til skyerne, han må siges at rumme mange roller, for den her spiller han også super flot.

Dejligt gensyn med Maja Hørlykke, som kan det melankolske til UG. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

På den anden scene fristes man næste til at at sige, står resten af det store cast på ryggen af hinanden og omdanner radioens toner til flotte og skarpe levende musikvideoer, som var der MTV eller Youtube i krigstidens København. Der er så gode vokal performances, at jeg ikke kan pege en ud og sige, det var den. Liva Weel har en speciel timing i mange af de flotte sange, hun er kendt for og den har Malstrøm fanget og blikkene på sangerne viser, at de nyder det, sådan skal det være. Der er alder, krop og højdeforskel på de mange sangere og dansere, der på kryds og tværs entrerer scenen. Det bliver aldrig kikset eller for meget på scenen, den Malstrømske legesyge, der kan sende tingene ud af en tangent, bliver i fantasien, og det klæder en forestilling som Liva Weel.

Der spilles med hver en muskel. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Den måde, som datidens popperler og revytekster fremføres på, gør det klokkeklart, at vi ikke er nået meget længere end fortiden, når de skarpe pennestrøg, der ligger bag teksterne fremføres. Ærligt talt, så er jeg solgt, og jeg må altså sige med de vokaler, der omfavner det danske sprog så smukt, så må der komme mere sang fra Teater Malstrøm i fremtiden.

Det ene hit efter det andet flyver helt ud over scenekanten. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Liva Weel har fået Sofie Karoline som kapelmester, hun har forstået sit job og kan det til fingerspidserne. Hun fylder ikke for meget eller for lidt, og så er det lidt usædvanligt, at det er en ung smuk kvinde, der er bag klaviaturet. Om det er klaveret, der har hævet niveauet på vokalerne er uvist, men det fungerer altså virkeligt godt i denne her rene konstellation uden for meget støj.

Kvinderne er i fokus og jeg lover at Liva Weel kommer under huden på dig. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Der er ingen tvivl hos mig som anmelder og musiknørd, udover at Liva Weels tekster virker inspirerende i Malstrøm-forklædning, så har instruktør Michael Hansen sammen med sin flok af semiprofessionelle skabt en professionel seværdig kabaret, som kan ses fra flere vinkler.

Klassiske tøj kreationer uden at blive for meget, men stadig inspirere. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Jeg er blevet helt vild med Liva Weel, jeg er blevet forelsket i Teater Malstrøm og tak for at give mig gåsehud og genopleve mine barneår i 70erne, hvor min bedstemor boede næsten ligesom scenografien i venstre side.

Michael må gå så meget igennem, man fristes næsten til at sige: “sølle mand”. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Hvis jeg tidligere har giver Teater Malstrøm 6 stjerner, så undskylder jeg, at dem bliver jeg nødt til at fjerne igen. Det er her er altså en ny standard og det er lang tid siden, jeg har været i en så underholdende og tidsfast ramme.

Endnu en flot fremført sang. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Det er hele holdet, der fortjener disse 6 stjerner, lige fra den der låser døren op til Det Bruunske Tøjhus til den, der slukker lyset. Jeg kan lidt groft sige at Fredericia mangler et nyt amatørteater, Malstrøm var i går fuldt ud professionelt.

Annonce til uge 37 + 39 https://www.f-i-c.dk/50-aars-jubilaeum