Fredericia AVISEN elsker livet på havnen og denne sommer har budt på masser af liv, men hvordan ser det ud på en dag, hvor nedbør og solstråler skiftevis kæmper om herredømmet?

Ofte kører kulturredaktøren en morgentur på havnen,velvidende, at den nu hedder Kanalbyen, vil ordet havnen sidde i min hukommelse en del år endnu. Turen er velkendt der plejer at sidde folk og drikke kaffe eller spise is ved havnegrillen eller Coffee Corner. C-byen plejer at være i fuld gang med musik fra Bedhead Records eller åbne arme fra supsurferne fra Eastcoast Surfers, men i dag var rundturen i regnvejr.

havnen
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Nogle gange har der været spændende skibe at skrive om, men på en dag, hvor der hverken er Cruiseships på besøg eller et transportskib med internationale giftcertifikater i orden, må vi i dag nøjes med katamaranfærgen M/S Bertha-K. Bertha K sejler for tiden gæster fra Fænøsund Konferencecenter rundt på bæltet, skibet har en sejlads på lørdag igen.

havnen
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Et sted, hvor det næsten aldrig slår fejl at finde liv, er på den gamle svovlsyrekaj, hvor der altid fiskes. Jeg møder Vagn Sørensen, som er en frisk mand på 73 år, i dag er Vagn ude med snøren for anden gang. “Jeg var her første gang fra klokken 07.00 til cirka 10.30, der fangede jeg fem sild, tre makreller og en enkelt sej”, siger Vagn.

havnen
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Vagn kom tilbage klokken 13.00 og måtte lige bruge det første kvarters tid i bilen, mens den monsunagtige regn satte kortvarigt ind. Vagn landede en makrel lige som jeg kom, der er bid på havnen i dag. “Tidligere, da jeg var her fangede ham der stod ved siden af mig seks makreller på engang, også gjorde han det igen”, siger Vagn. Normalt går han og konen tur på havnen, men der kan godt gå et par uger imellem at han fisker.

havnen
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Der bliver fanget noget rundt omkring og der bliver snakket flere forskellige sprog end dansk, der er ægte international stemning på en regnvejrsdag i Fredericia.

havnen
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

På vej retur støder jeg på den lokale cykelhandler og kunstgøgler Arne Poulsens værk af Den Lille Vandsoldat. Den bliver jeg næsten nødt til at forevige og ved at Arne vil blive glad, hvis man tager billeder sammen med vandsoldaten.

havnen
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Det var alt, hvad turen kunne berette om på en død dag, men vi fandt trods alt liv. Inden jeg kørte tilbage og skrev historien fangede linsen denne stamme der forhindrer biler at tage en dukkert, på vej i forfald og alligevel så smuk.

havnen
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN