Forside Fredericia Lise Nielson: Jeg håber veteranudvalget snart kommer i gang

Lise Nielson: Jeg håber veteranudvalget snart kommer i gang

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Efter endt sommerferie er det politiske arbejde begyndt igen. Et af de punkter, som Lise Nielson (Socialdemokratiet), håber kommer igennem på dagsordnen er veteranudvalget.

Selvom byrådsmøderne og udvalgsmøderne har ligget stille, så har Lise Nielson ikke ligget på den lade side i sommerferien. Nu glæder hun sig til at starte op for alvor.

“Det bliver rigtig godt. Miljø- og Teknikudvalget har ikke haft så meget sommerferie, da der har været en del debat, meget regn og andre ting, som forvaltningen har haft travl med,” siger Lise Nielson, der har flere ting i støbeskeen, som hun håber snart bliver til noget:

“Jeg har afleveret foreslag til budgettet, nogen er kortsigtet og andre er langsigtet. Jeg håber, at veteranudvalget snart kommer i gang – det er noget jeg har glædet mig til længe.”

Hvad håber du, der kommer på dagsordenen politisk på den her side af sommeren?

“Budgettet fylder meget, og det bliver spændende at få det afklaret. Det er positivt, at vi skal vælge, hvad der skal være med i 2020 og 2021,” forklarer Lise Nielson og kommer ind på, hvad hun håber kommer til at være med i budgettet:

“Hvis vi skal bygge nyt teater, så skal det ind som en stor klods, der fylder meget og tænkes ind på forhånd. Ellers bliver den svær at få ind så planlægningen skal startes planlægningen skal starte. Ellers er det skoler og renoveringer, og så skal der gøres noget ved klimasikringen,” slutter Lise Nielson.

https://www.billet.dk/order/tickets/13261438/tyrolerfest-i-fredericia-2019-eksercerhuset-2019-11-02-17-00-00
DEL