Lige nu er lokalerne igang med at blive istandsat, men i løbet af de kommende måneder kommer det til at tage form. Lisa Ravn har tidligere været selvstændig med en tøjforretning, men nu er hun klar med et nyt fitness studie: BODY CLUB, Lisa Ravn. Hun glæder sig helt vildt til at åbne, selvom lokalerne lige mangler det sidste.

“Jeg er 45 år, hedder Lisa og er mor til to børn. Jeg er født og opvokset her i Fredericia. Skal man gå helt tilbage, så havde jeg engang en tøjforretning, Boutique Unique, som jeg havde i tretten år. Så skiftede jeg branche, blev uddannet massør og tog hele uddannelsen indenfor fitness. Så har jeg været i lidt forskellige centre indtil i dag. Det har givet mig blod på tanden til at prøve mit eget, for mit eget koncept er noget helt andet end jeg har prøvet før”, fortæller Lisa.

“Det man først og fremmest kan forvente er, at man får et studie der er personligt. Nået man melder sig ind her i centeret, så kan man kun gøre det hos mig. Man skal i gennem en obligatorisk startsamtale med forskellige målinger. Man får også en forklaring af de forskellige hold. Hvis ikke man vil træne på hold, så er der også mulighed for at benytte studiet. Man kan træne mellem 06 og 22 hver dag”, forklarer Lisa Ravn.

Der vil være et maksimum for hvor mange medlemmer der kan være hos BODY CLUB. Det er et meget bevidst valg, fortæller Lisa.

“Det er fordi jeg brænder for den personlige og den individuelle udvikling i hver enkelt medlem jeg har. Så synes jeg, at man skal holde et minimum på noget man kan skabe bedre og større. Det giver også bedre motivation for medlemmerne. Vi kommer også til lave forskellige arrangementer. Men det er vigtigt for mig, at den enkelte der besøger centeret føler sig velkommen”, siger Lisa Ravn.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer