22-årige Lisa Cecilie Brenz fra Fredericia skal på studieophold i USA som led i uddannelsen i økonomi. Med i bagagen er et legat på 15.000 kroner fra Nordea-fonden.

I august siger 24-årige Lisa Cecilie Brenz på gensyn til sit liv som studerende på uddannelsen i økonomi i Aarhus og rejser på studieophold i USA.

Lisa skal til efteråret være udvekslingsstudent på Hawaii Pacific University i USA som led i sin uddannelse, og hun glæder sig enormt til de faglige muligheder, der venter:

”Jeg glæder mig helt vildt til at komme til Hawaii og opleve deres syn på økonomi. Jeg tror, at jeg vil opleve afstanden mellem studerende og underviser er mindre, hvilket kan have en positiv indvirkning på min indlæring.”

Det er dog ikke kun de faglige muligheder, der lokker. Også udsigten til store personlige udfordringer og oplevelser har fået Lisa til at søge mod udlandet:

”Det har, lige så længe jeg kan huske, været en drøm at komme til Hawaii. Jeg ser virkelig frem til ikke bare at være turist, men i større udstrækning reelt blive en del af befolkningen. Dertil har jeg også planer om at engagere mig i en studenterorganisation, der tager ud og fjerner affald fra strande rundt omkring på Hawaii”.

15.000 kroner med i bagagen

Ud over pas, tøj og studiebøger har Lisa også et legat på 15.000 kroner fra Nordea-fonden med i bagagen.

Legatet skal bruges på at dække nogle af de mange udgifter, der er forbundet med et dyrt studieophold i udlandet:

”Legatet skal primært bruges på at betale flybilletten og den relativt dyre undervisningsafgift på universitetet. Derudover håber jeg der også vil være plads til, at jeg kan rejse rundt på de forskellige øer, opleve naturen og ikke mindst surfe.”

Lisa kommer hjem fra sit studieophold i USA i december og fortsætter derefter på uddannelsen i økonomi i Aarhus. Når hun har afsluttet sin kandidat, tiltænker hun at arbejde med sundhedsøkonomi.

Fakta

  • Mere end 15.000 danske studerende rejser hvert år på studieophold i udlandet som led i deres videregående uddannelse (kilde: Danmarks Statistik).
  • De studerende har mulighed for at søge forskellige legater, der kan dække nogle af omkostningerne ved et studieophold i udlandet.
  • Nordea-fonden uddeler årligt op til 10 mio. kr. i legater til professionsbachelorstuderende og kandidatstuderende, der tager på studieophold i udlandet.

Nordea-fondens næste ansøgningsrunde er til efteråret med ansøgningsfrist 15. oktober

https://fairbillet.dk/Store/Basket/BuyTicket?EventId=295&TicketCategoryId=992