Lions i Fredericia har også i år med Lions Elbo, afholdt det traditionelle julespil, et strakslotteri så man straks kan se om man har vundet. Julespillet var udsolgt i god tid før deadline den 13.12.17, og der blev ialt solgt 20000 lodder, og hvor præmierne er blevet sponsoreret af erhvervslivet. Julespillet blev afholdt for 44. gang.

“Julespillet gav sidste år over kr. 130.000. i overskud til de to klubber,” oplyste præsident Peter Østergaard Christensen, der også stod for overrækkelsen.

Lions Fredericia havde i år valgt hurtigt at kvittere ved at returnere nogle af pengene igen. Mandag den 11.12.17 blev der udbetalt 3 x kr. 10.000 til organisationer, de arrangerer jul for trængte familier.

Der blev givet til Dansk Folkehjælp, som har samlet 70 julekurve og med gavekort til trængte familier i Middelfart og Fredericia.
Der blev også en donation til Frivilligcenter Fredericia, her går pengene til at holde juleaften for socialt udsatte, hvor der indkøbes julemad til forventeligt 80 julegæster, der vil dukke op til festen i Det Bruunske Pakhus, overskydende mad denne aften bliver pakket sammen og givet videre til Kirkens Korshær som har åbent 3. juledag, nogle af de frivillige her er elever fra Kirstinebjergskolen, de har frivillighed på skemaet og har derfor meldt sig.

Endelig blev der kr. 10.000 til Anjas julefest som blev afholdt søndag den 17.12.2017 på Trinity, som også i år havde lovet at stille lokaler, mad og drikke til rådighed for Anja, der havde samlet ca. 40 udsatte familier til julefest med mad og drikke, og julegaver og underholdning af en klovn, og med deltagels af præst, og der blev sunget julesalmer. Det er efterhånden nogle gange Anja, at afholder dette arrangement, og det er andet år det foregår på Trinity.

Derudover har Lions ydet julehjælp til Misbrugcentret i Fredericia, og anden form for julehjælp.

Desuden blev det afsløret at Lions i januar også uddeler Lions prisen i Fredericia på kr. 25.000 til en organisation her i kommunen, dette vil ske i forbindelse med Lions klubbens årsdag.

“Så på denne måde er, der kvitteret for velvilligheden overfor Lions Julespil,” slutter Peter Østergaard Christensen.