Forside Fredericia Lillebælts hemmeligheder

Lillebælts hemmeligheder

DEL

Kom til en spændende dag i Skærbæk Strandpark med masser af aktiviteter ved vandet, når vi sammen med lokale friluftsforeninger sætter fokus på livet i Lillebælt.

Lørdag den 15. juni, kl. 10-15, kan alle få mulighed for at udforske hvad Lillebælt kan byde på. 

Naturpark Lillebælt tilbyder nemlig i samarbejde Skærbæk Kajakklub, Sejl, Surf og SUP, vinterbadeklubben Isbjørnen og Lillebælts Fritidsfiskerforeningen forskellige spændende aktiviteter ved og i Lillebælt. Dagen er bygget op af en række kystaktiviteter, som alle er gratis at deltage i, og som er en oplevelse for alle sanser.

”Vi glæder os rigtig meget over, at der er så stor opbakning fra foreningerne i lokalområdet. De har virkelig formået at skabe et væld at aktiviteter i og omkring deres del af Lillebælt!” Udtaler formand for Miljø og Teknikudvalget i Fredericia Christian Bro, der også er formand for Naturparkrådet.

Du kan røre ved Lillebælt, når lokale fiskere har tømt deres fangst i rørebassiner på stranden. Her kan du sammen med vores naturvejleder komme helt tæt på rødspætter, ulke og krabber og få mere viden om dyrene og plantelivet under vandet.

Prøv en kajak eller en SUP board og oplev kysten fra vandsiden. Du og din familie kan helt gratis låne varme og smidige våddragter.  

Opdag spiselige planter på stranden på en guidet tur med en naturformidler og bliv overrasket over hvad naturen kan byde på.

Eller prøv at finde fossilerog bliv klogere på de geologiske skatte ved Lillebælt.                              

Lillebælts hemmeligheder foregår lørdag den 15. juni, i tidsrummet kl. 10 – 15, Brandsøvej 35, 7000 Fredericia – i Skærbæk Strandpark.

Der kan købes kaffe/mad hele dagen hos Skærbæk Fiskerestaurant.

Fakta om Naturpark Lillebælt

  • Naturpark Lillebælt er et samarbejde mellem Fredericia, Middelfart og Kolding Kommuner og er Danmarks største marine naturpark.Formålet er at profilere områdets storslåede natur, og samtidig bidrage til at flere – lokale og turister – får glæde af naturen. Alt sammen under hensyntagen til områdets enestående kombination af et unikt hav- og fjordområde, natur, landskab, kultur og geologi.
  • Lillebælts hemmeligheder er en tilbagevendende event, som går på skift mellem de tre deltagende kommuner.
  • Naturpark Lillebælt er på størrelse med Langeland og strækker sig fra Trelde Næs til Hejlsminde
  • Rådet bag Naturpark Lillebælt arbejder for at formidle områdets storslåede natur og bidrage til, at flere – både lokale og turister – får glæde af naturen.

Læs mere om naturparken her: www.naturparklillebaelt.dk

https://www.ibc.dk/hf-vuc/
DEL