Fredericia AVISEN møder den glade akvarieentusiast Mikkel Graakjær Skjønnemann, har er 24 år gammel og er ved at være på plads med egen butik i Taulov.

Det er altid en fornøjelse at komme til Taulov og der går ikke mange sekunder da jeg ankommer til Adelgade 36 førend jeg er klar over hvad der er i gærde. Jeg bliver mødt af Mikkel Graakjær, men lyden og to store vægge fyldt med akvarier i markante gule- og blåfarver fanger både øjne og ører.

Akvarierne er tomme lige nu, men de er alle klargjorte og pumperne er i gang med at gøre sit arbejde. Snart bliver akvarierne og hylderne fyldt op med både fisk og alt tilbehør. Mikkel regner med at kunne åbne op for butikken den 17. juli.

Jeg har haft et akvarie siden jeg var barn. Jeg er vokset op med, at mine forældre havde et, og så fik jeg også et. Siden da har hobbyen bare taget overhånd”, griner Mikkel.

Han har lidt den samme følelse som da han selv skulle ud og finde sine første fisk ved at opbygge butikken her i Taulov. Hans egne første fisk var såkaldte “selskabsfisk” som er nemme at holde.

“Det er vigtigt når man får sit første akvarie at det er nemt at holde, ellers får man måske nedgang med det samme. Det kan gøre at man måske opgiver”, siger Mikkel.

Da jeg spørger til hvilket sortiment der kommer af fisk, nævner Mikkel igen selskabsfisk, det kræver en nærmere forklaring:

Jamen, jeg får et bredt sortiment, men primært selskabsfisk, det er mange forskellige fisk, der er gode til at gå sammen. Man vil kunne få mange der kan gå sammen, både store fisk og små fisk, nogle er måske røde og blå. De fleste selskabsfisk er gode til at yngel, som regel”, siger Mikkel.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Mikkels egen favorit er kampfisk, han har selv en 3-4 stykker derhjemme. De vil også være at finde i butikken, der er bestilt 20 hjem til Taulov.

“De ændrer sig lidt i farven med alderen, altså du kan få dem i alle afskygninger af farver. Hannerne kan kun gå alene, hunnerne kan godt gå flere i samme akvarie”, siger Mikkel.

Hvordan bliver åbningstiderne herude?

“Det bliver omkring 11-12 tiden til en 18-19 tiden og lukket mandag og tirsdag”

Når man nu sætter sådan et starterakvarie op, altså jeg kender mange der har købt sådan et akvarie, og så ender på på lossepladsen efter et stykke tid. Hvor nemt er det at holde sådan et, og hvad skal man være opmærksom på?

Du skal være opmærksom på, alt efter hvilke fisk du har selvfølgelig, men selskabsfisk de kan klare stort set det meste, de er meget hårdføre. Så du skal sådan set bare sørge for at gøre rent ved dem en gang i måneden, skifte 1/3 af vandet og sørge for at fodre dem, selvfølgelig. Ellers skal der bare sørges for, at der er rent og pænt”

Mikkel håber på at kunne leve af sin akvariebutik og måske kunne udvide på et tidspunkt.

https://www.ibc.dk/eud-business/