Arbejdsløsheden (md.) september 2020

Fra august til september faldt bruttoledigheden med 1.400 til 136.300. Samtidig faldt ledighedsprocenten med 0,1 procentpoint til 4,8 pct. af arbejdsstyrken. De seneste fire måneders fald efterfølger tre måneder med markante stigninger i bruttoledigheden som følge af COVID-19 nedlukningen i midten af marts (se afsnittet ‘Særlige forhold ved denne offentliggørelse’). Bruttoledigheden for september ligger således stadig 32.900 højere end den gjorde i februar, umiddelbart inden landet blev ramt af COVID-19. De tal, der omtales i denne offentliggørelse, er sæsonkorrigerede med mindre andet er nævnt.

Bruttoledigheden, nettoledigheden og AKU-ledigheden, sæsonkorrigeret

Kilde: www.statistikbanken.dk/aus07 og aku100m.

184.000 ledige ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)

I september var der 184.000 AKU-ledige i alderen 15-74 år, hvilket svarer til 6,1 pct. af arbejdstyrken, når den opgøres ifølge Arbejdskraftundersøgelsen (AKU).

Opgørelsen af brutto-, netto- og AKU-ledigheden

Danmarks Statistik opgør ledighed i henhold til to forskellige begreber: Den registerbaserede bruttoledighed og den interviewbaserede AKU-ledighed. Her er der forskelle både i population og opgørelsesmetode. Bruttoledigheden måler antallet af 16-65-årige, der på grund af ledighed modtager dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse (omregnet til fuldtid). Nettoledigheden er bruttoledigheden fraregnet ledige, der er i aktivering. 

AKU-ledigheden måler på baggrund af en stikprøve antallet af 15-74-årige personer, der ved en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde. AKU-ledigheden kan især anvendes til internationale sammenligninger, fordi undersøgelsen laves på samme måde i hele EU og en række andre lande. AKU-ledigheden kan imidlertid ikke belyse udviklingen fra måned til måned, fordi den er baseret på et glidende gennemsnit over tre måneder. 

Stigning i bruttoledigheden og AKU-ledighed efter COVID-19-nedlukningen

Efter COVID-19-nedlukningen i midten af marts steg bruttoledigheden kraftigt frem til maj måned. Fra maj til september er bruttoledigheden faldet, men bruttoledigheden er i september stadig 32.900 højere end i februar. 

AKU-ledigheden lå på 184.000 personer i september. I forhold til juni, som pga. opgørelsesmetoden med tre måneders gennemsnit er den seneste måned, der kan sammenlignes med, er AKU-ledigheden steget med 4.000 personer. Den markant forskellige udvikling i bruttoledigheden og AKU-ledigheden siden maj skal blandt andet ses i sammenhæng med, at personer, der ikke skulle leve op til de sædvanlige jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser, alligevel indgik i opgørelsen af bruttoledigheden i maj, mens de kun indgik i AKU-ledigheden, hvis de ifølge deres egne oplysninger søgte og kunne starte på et job.

I forhold til perioden før COVID-19-nedlukningen er stigningen i bruttoledigheden og AKU-ledigheden af nogenlunde samme størrelsesorden. AKU-ledigheden var i september 36.000 højere end i februar, som er den seneste måned før COVID-19-nedlukningen.

Færre nettoledige og flere aktiverede ledige

Fra august til september faldt antallet af nettoledige med 2.300 til 121.800. Samtidig steg antallet af aktiverede ledige med 900 til 14.500 i september. 

Størst ledighedsfald for mænd

Fra august til september faldt bruttoledigheden med 1.200 fuldtidspersoner for mænd og med 200 for kvinder. Det medførte uændrede ledighedsprocenter for både mænd (4,8 pct.) og kvinder (4,9 pct.) i september.

Faldende ledighed for samtlige aldersgrupper på nær de ældste

Fra august til september faldt ledigheden for samtlige aldersgrupper på nær aldersgruppen over 60 år. Målt i procentpoint var det de 25-29-årige med fald på 0,2 procentpoint, der faldt mest. Herefter fulgte de 16-24-årige, de 40-49-årige og de 50-59-årige alle med fald på 0,1 procentpoint. I den anden ende af skalaen steg ledigheden for de 60-65-årige med 0,3 procentpoint fra august til september. Her bør det dog bemærkes, at stigningen i ledighedsprocenten for denne aldersgruppe til stadighed overvurderes, pga. at flere og flere 65-årige kan indgå i bruttoledigheden, som følge af den gradvise stigning i folkepensionsalderen. 

Herefter var det i september endnu en gang de 16-24-årige, der havde den laveste ledighedsprocent nu med 2,1 pct., mens de 25-29-årige fortsat havde den højeste ledighedsprocent nu med 8,6 pct. 

Markant ledighedsfald på Bornholm

Fra august til september faldt ledigheden stort set i samtlige landsdele. Målt i procentpoint var det Bornholm med fald på 0,7 procentpoint, der havde det klart største fald i ledighedsprocenten. Herefter fulgte Nordsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Sydjylland og Nordjylland med fald på 0,1 procentpoint. I de resterende fem landsdele var ledighedsprocenten uændret fra august til september. 

Herefter var det ikke længere Bornholm, men derimod Byen København, der havde landets højeste ledighedsprocent, nu med 6,0 pct. Herefter følger Fyn med 5,5 pct. I den anden ende af skalaen finder man fortsat den laveste ledighedsprocent i Nordsjælland og i Vestjylland begge med 3,7 pct., efterfulgt af Østsjælland med 3,9 pct. i september.

Sæsonkorrigerede bruttoledige fordelt på ydelsestype, køn, alder og landsdele samt AKU-ledige

Ledige

Ledigheds-pct.1

2020

2020

Juni

Juli

Aug.

Sept.

Juni

Juli

Aug.

Sept.

1.000 personer

pct.

Bruttoledige

153,4

147,5

137,7

136,3

5,4

5,2

4,9

4,8

Nettoledige

145,0

135,5

124,1

121,8

5,1

4,8

4,4

4,3

Dagpengemodtagere

122,0

115,2

105,8

105,0

Kontanthjælpsmodtagere

23,1

20,3

18,3

16,8

Aktiverede

8,4

12,0

13,6

14,5

Dagpengemodtagere

5,1

7,4

8,9

9,7

Kontanthjælpsmodtagere

3,3

4,6

4,7

4,8

Mænd

79,1

76,3

71,0

69,8

5,4

5,2

4,8

4,8

Kvinder

74,4

71,2

66,7

66,4

5,5

5,2

4,9

4,9

16-24 år

10,9

9,9

9,1

8,5

2,7

2,5

2,2

2,1

25-29 år

29,2

28,1

26,5

25,8

9,7

9,4

8,8

8,6

30-39 år

40,9

39,3

36,9

36,8

7,2

6,9

6,5

6,5

40-49 år

29,5

28,7

26,4

25,7

4,5

4,4

4,0

3,9

50-59 år

30,0

29,0

27,1

26,8

4,5

4,4

4,1

4,0

60-65 år2

12,9

12,5

11,9

12,6

5,3

5,2

4,9

5,2

Byen København

28,3

27,7

25,9

26,0

6,5

6,4

6,0

6,0

Københavns omegn

14,5

14,9

13,6

13,6

5,4

5,6

5,1

5,1

Nordsjælland

8,9

8,8

8,3

8,2

4,0

4,0

3,8

3,7

Bornholm

1,4

1,1

1,0

0,9

8,3

6,7

6,2

5,5

Østsjælland

5,3

5,2

4,8

4,8

4,3

4,2

3,9

3,9

Vest- og Sydsjælland

14,3

13,7

12,9

12,6

5,3

5,1

4,8

4,7

Fyn

13,8

12,9

12,2

11,8

6,0

5,6

5,3

5,2

Sydjylland

17,2

16,1

15,1

15,0

5,0

4,7

4,4

4,3

Østjylland

24,0

23,3

21,7

21,5

5,4

5,3

4,9

4,9

Vestjylland

8,9

8,2

7,7

7,6

4,3

4,0

3,7

3,7

Nordjylland

16,9

15,6

14,5

14,3

6,1

5,6

5,2

5,1

AKU-ledige

180,0

184,0

6,0

6,1

Anm.: I AKU er der indført en ny opregningsmetode, der gælder fra 2008 og frem (se ‘Særlige forhold ved denne offentliggørelse’).
1 For bruttoledighedens vedkommende udregnes ledighedsprocenterne i 2019 og 2020 i forhold til de 16-65-årige i arbejdsstyrken ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik med reference til ultimo november 2018. For AKU-ledighedens vedkommende udregnes ledighedsprocenterne i forhold til den løbende opgørelse af arbejdsstyrken ifølge selv-samme AKU-undersøgelse. 
2 Fra og med januar 2019 medtælles der flere og flere ledige 65-årige i denne gruppe. Det skyldes den gradvise ændring af folkepensionsalderen.
Kilde: www.statistikbanken.dk/aus07aus08aku100m og aku101m.

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Følger af COVID-19-nedlukningen

En af reaktionerne på udbruddet af COVID-19-pandemien var en midlertidig suspendering af samtlige jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser for landets dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i perioden fra 12. marts til 26. maj 2020. De seneste lovgivningsmæssige tiltag på området kan følges på star.dk/om-styrelsen/nyt/corona-virus-betydning-for-beskaeftigelsesindsatsen-og-ydelser/

Hvis man havde fastholdt tilknytningen til den internationale ILO-definition af ledighed, ville en konsekvens af den omtalte midlertidige suspendering af jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser være, at bruttoledigheden gik i nul fra 12. marts til 26. maj 2020. For at det skulle give mest mulig mening at følge konjunkturudviklingen på arbejdsmarkedet ved hjælp af den månedlige bruttoledighedsstatistik, valgte Danmarks Statistik (i samråd med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR) at inkludere dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i bruttoledigheden på trods af suspenderingen af jobsøgnings- og rådighedskravene i denne periode. 

En anden reaktion på COVID-19 har været, at midlertidigt fravær fra ledighed, som følge af sygdom mv. i foråret og sommeren 2020 blev registreret i langt mindre omfang end tidligere. Denne ændring skyldes formentlig både en ændret registreringspraksis og mindre sygdom end tidligere som følge af generel mindre smittespredning. Det må formodes, at såvel den midlertidige suspendering af samtlige jobsøgnings- og rådighedsforpligtelser som den mindre registrering af midlertidigt fravær fra ledighed, kan have medført en vis overvurdering af bruttoledigheden.

Ny midlertidig arbejdsfordelingsordning

Fra og med 14. september 2020 gives der mulighed for at deltage på en ny midlertidig arbejdsfordelingsordning. Ordningen indbefatter blandt andet, at man har ret til forhøjede dagpenge i de perioder, hvor man ikke får udbetalt løn. Da man ikke skal være aktivt jobsøgende, mens man er på denne ordning, har Danmarks Statistik (i samråd med STAR) valgt at udelade samtlige personer på denne ordning fra bruttoledigheden. STAR oplyser, at der ved udgangen af september var 2.145 personer på den nye arbejdsfordelingsordning.

Manglende oplysninger fra Herning, Randers og Lolland

Som følge af kommunernes overgang fra gammelt (KMD Aktiv) til nyt (KY) indberetningssystem, mangler der i september oplysninger om de ledige kontanthjælpsmodtagere i Herning, Randers og Lolland. Derfor har Danmarks Statistik pt. valgt at forlænge ledighedsforløbene for de ledige kontanthjælpsmodtagere for disse tre kommuner fra 31. august til 30. september 2020.

Ny ferielov

Som følge af den nye ferielov er der ikke nogen, der har kunnet nå at optjene feriedagpenge til afholdelse i september. Dette resulterer i et drastisk fald i antallet af feriedagpengemodtagere fra august til september. Faldet i feriedagpengemodtagerne må forventes at betyde, at flere personer end ellers i stedet modtager almindelige dagpenge i september, hvilket igen, isoleret set, må forventes at medføre en stigning i bruttoledigheden for september. 

Ny opregning i AKU

Fra andet kvartal 2019 er der for kvartalstallenes vedkommende indført en ny opregning for at kvalitetsforbedre AKU-tidsserien. Der anvendes mere aktuel hjælpe-information end hidtil, herunder data fra Beskæftigelse for lønmodtagere. De nye tidsserier går tilbage til 2008, idet flere af de nye datakilder starter i dette år. Revisionerne som følge af den nye opregning er små på ledigheden, og niveauet er stort set uændret. Månedstallene justeres til kvartalstallenes nye niveau, indtil en tilsvarende opregning kan gennemføres på månedstallene. For de seneste måneder uden kvartalstal er månedstallene forbundet med ekstraordinær usikkerhed. Du kan læse mere om baggrund og motivation for ændring af opregning: Ny opregning 2019 – teoretisk og mere om, hvordan ændringerne påvirker tallene: Ny opregning 2019 – faktisk.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer