Mandag havde FC Fredericias nye cheftræner, Michael Hansen, første dag p træningsbanen og allerede tirsdag går det løs. Det sker i Sydbank Pokalen, hvor FC Sydvest 05 er modstanderne på udebane, men den hurtige kamp gør ikke Hansen noget, faktisk tværtimod.

Det et nye tider på Monjasa Park. En ny cheftræner er trådt ind ad døren. Manden med den kommunikerende stemme, der sætter holdet, er nu Michael Hansen og det kunne høres tydeligt. Gårdagens træning foregik på selve stadion, og selvom der var et godt stykke fra tribunen og ind til spillerne og staben, kunne man tydeligt fornemme den gejst, som Hansen kom med.

“Kom nu, presset skal startes mens bolden er undervejs!” Den besked fik den unge FC Midtjylland-lejesvend Christian Tue, da han ikke satte presset ind efter Michael Hansens drejebog. Ting tager tid, og tid har den nye cheftræner ikke meget af før, at han skal i kamp igen.

Michael Hansen i snak med Steven Enna. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Efter træningspasset, hvor der hele vejen igennem var knald på, talte vi med den nye mand i spidsen, Michael Hansen, der er kommet til FC Fredericia efter senest at have haft en rolle som Head of Coaching i Silkeborg IF.

“Det var et fedt job jeg havde, men jeg manglede det dagligdagen på træningsbanen, som jeg har her. Jeg er spændt på, hvor mange ting jeg kan nå at flytte til kampen mod Sydvest. Det har været en hektisk uge jeg har været igennem, og jeg brugte weekenden på mentalt at gøre mig klar til det her projekt,” siger Michael Hansen.

Michael Hansen har selv som træner stået over for FC Fredericia flere gange. Senest i sæsonen 2018/19, hvor han som cheftræner rykkede op i Superligaen med Silkeborg.

“Jeg har altid set Fredericia som et kompetent spillemæssigt hold og et sted, hvor der er styr på det ledelsesmæssigt. Jeg vil ind og som minimum bibeholde det Fredericia har, og rigtig gerne udvikle på det,” siger Michael Hansen.

Om en måned forventer Michael Hansen, at hans præg er sat på FC Fredericia. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Der er knap to uger til NordicBet Ligaen starter op, og derfor har den nye FC-træner ikke så god tid i forhold til at sætte sit præg på holdet.

“Jeg tror ikke, at det bliver det store problem. Udfordringen for mig er mere, hvor hurtigt vi kan gå frem med mine idéer. Efter den første måned forventer jeg, at man kan se min stil,” forklarer Michael Hansen, der ikke har gjort de store overvejelser omkring transfervinduet, der står åbent:

“Vi har talt lidt om det, men det handler mest om truppen der er her. Det er klart, at ser man på truppen til træningen er der 15 markspillere, og det er ikke nok til en sæson i 1. division,” fortæller Michael Hansen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Tirsdag klokken 17:00 fløjtes der op til opgøret mellem FC Sydvest og FC Fredericia, og selvom det er med kort tid i trænersædet for Hansen, så glæder han sig.

“Det bliver fedt. Både det, at det faktisk er en gældende kamp, og så har jeg ting, som jeg gerne vil have svar på. Der er kamp bare det bedste at se det i,” siger han og fortsætter:

“Vi kommer ikke til at spille, som mod Kolding, når turneringen startet op. Flere spillere vil blive prøvet på positioner, som de ikke spiller normalt, og jeg vil ikke udelukke, at jeg skifter ud allerede efter første halvleg,” siger Michael Hansen.

https://www.vinmedmere.dk/

Hvor seriøst tager du pokalturneringen?

“Jeg tager alle kampe seriøst, og jeg vil vinde hver gang, men mod Sydvest er det vigtigste for mig den stil, som vi kommer med. Følger vi den, så skal vi nok vinde kampen,” udtaler Michael Hansen.

Til kampen mod FC Sydvest er FC Fredericia uden den islandske keeper Elias Olafsson og midterforsvareren Tobias Anker. Begge spillere er med deres respektive U-landshold.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer