Set over de seneste fem kampe er FHK det hold, der lukker færrest mål ind. Onsdag skal forsvaret forsøge at stå imod TTH Holstebro, som FHK forventer kommer med stor respekt for fredericianerne.

FHK har vundet fem ud af de seneste seks kampe. Det har sat sit præg på FHK, der går med oprejst pande indtil opgøret mod TTH 

»Vi skal selvfølgelig forsøg at ride videre på den gode stime vi er inde i, og tager tingene fra BSH-kampen med. Vi skal igen være dygtige forsvarsmæssigt, og det er vi, hvis vi formår at holde Aaron Mensing og Jonas Porup fra stangen udefra , og så skal vi være klar på TTH’s indviduelle kvaliteter fra Kay Smits. Vi skal også have styr på deres kontrafase, hvor de er blandt ligaens bedste,« siger FHK-træner Jesper Houmark.

TTH Holstebro indtager tredjepladsen i ligaen, men de har haft en svingende sæson. Det skyldes blandt andet, at de har har været ramt af, at Nikolaj Enderleit er blevet skadet og Allan Damgaard ikke er på toppen efter en skadesperiode.

»De spiller godt i kampe, hvor de tror, at de kan tabe og jeg forventer, at de er meget motiveret mod os. De rundbarberede Ribe-Esbjerg efter, at de havde spillet knap så godt mod KIF Kolding (hvor TTH spillede uafgjort, red.), så om de har vundet eller kommer med et nederlag ved jeg ikke om betyder noget,« siger Jesper Houmark.

Med en tredjeplads og forventningerne om en god sæson må TTH Holstebro anses som en klub, som FHK ikke skal måle sig med, men med holdet nuværende formkurve burde der være ekstra tro på en sejr.

»Selvom det lyder mærkeligt, så har vi i bund og grund altid truet, at vi kan vinde mod alle hold. Der er ingen hold, hvor vi ikke tror, at vi kan vinde, selvom TTH er et af de hold, som er svære. De er et godt hold, der er på tredjepladsen, men de har heller ikke været 100 % stabile,« fortæller Jesper Houmark.

I denne sæson er FHK noteret for seks sejre, hvor de fire af dem er på udebane. Det står i skærende kontrast til sidste sæson, hvor FHK blot hentede en sejr og spillede tre uafgjorte.

»Den helt store forskel er, at vi har vænnet os til ligaen og ikke bare er en upcomming mere. Vi har bygget lag på spillet, og det har især været tydelig i den seneste tid. Siden Rasmus Boysens tilgang har vi vundet fem ud af kampe,« forklarer Houmark.

Netop det med at bygge lag på illustreres tydeligt over de seneste fem kampe. Der er FHK det ligahold, der har lukket færrest mål ind med en total på 134, hvilket svarer til et gennemsnit på 26,8 pr. kamp. Til sammenligning lukkede FHK i de første seks kampe i sæsonen 34 mål ind pr. kamp i gennemsnit, svarende til 204 mål.

»Vi har fået styr på forsvaret, og der hjalp det med tilgangen af Boysen, men vi er også blevet mere sammenspillet som hold. Det har også medvirket til, at det har givet bedre forhold til vores keepere, slutter Jesper Houmark.

Der er kampstart mellem FHK og TTH Holstebro klokken 20:30. Efter planen skulle kampen være vist på TV 2 SPORT, men pga. Danmarks håndboldlandskamp mod Norge sker det ikke alligevel. Man kan dog stadig følge kampen live i tekst på AVISEN fra klokken 20:15.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer