Jesper Lindgren har igennem snart to sæsoner været en pålidelig spiller i den fredericianske defensiv, men til sommer drager han videre i håbet om at få mere spilletid i angrebet. 

Den to meter høje svensker blev hentet til FHK for at styre forsvaret i klubbens første sæson i ligaen, og særligt i den her sæson har han trådt i karakter og markeret sig forsvarsmæssigt sammen med Rasmus Boysen. Et kig ned i statistikkerne viser, at Jesper Lindgren i sidste sæson leverede 25 parader og syv bolderobringer. Paraderne er det højeste , mens erobringerne er det tredje højeste antal. I denne sæson er Lindgren oppe at have lavet 19 parader i 16 kampe og fire bolderobringer. Til sammenligning er Rasmus Boysen nummer to på paradeliste i denne sæson, og er noteret for syv stks. Sammenligner man det med andre ligaklubber er Lindgren spilleren med flest parader i hele ligaen.

Der er derfor tale om en spiller, som man ikke bare lige erstatter i FHK. Der skal hentes et nyt fyrtårn, der rager godt op i vejret. Ingen af de øvrige i FHK’s trup har samme kvaliteter, da de er mere tacklende typer og derfor komplementerer Lindgrens evner godt. Ved flere lejligheder har det udefra set lignet, at Jesper Lindgren har været manden, der skulle lave paraderne, og så skulle makkerne ved siden af ham tackle af. I denne sæson har Rasmus Meyer, Mathias Hedegaard og Rasmus Boysen haft den rolle.

http://adp-as.dk

Det optimale ville være, hvis man kunne finde en kombination af Lindgren og en af fe tacklende forsvarsspillere, som FHK i forvejen besidder. For at komme next level skal FHK have en, der har hele pakken og ikke kun være en typisk paradespiller, som Jesper Lindgren er. Den type hænger ikke på træerne, men ud fra det forsvarsmæssige fundament FHK har i den her sæson, så vil det logiske være at gå ud på markedet og lede efter en erstatning for Lindgren.

Til gengæld har FHK vist, at man godt kan nøjes med én forsvars/angrebsudskiftning til tider, selvom det foretrukkende er at skifte to mand for at få Boysen og Lindgren på banen. Det er tilfældet, når FHK dækker et offensivt forsvar, hvor Boysen kan tage positionen i midterforsvaret og have enten Hedegaard og Meyer på den ene back, og så Mishels Liaba, Rune Andersen, Jakob Mikkelsen og Anders Kragh Martinusen på modsatte back alt efter om det er den korte eller lange bane for den pågældende back.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Hvis man kigger i den danske liga er der flere spillere, der kunne være interessante med FHK-briller, men de står ikke til at have kontraktudløb, og derfor skal de have en klausul i deres kontrakt, hvis de skal skifte til klubben til sommer uden, at FHK skal ud at betale en transfersum. Det er Kristian Bonefeld, der har kontraktudløb med Skanderborg, har en fortid i FHK som ungdomsspiller og har udviklet sig til en dygtig forsvarsspiller, der også har kompetencer angrebsmæssigt. Foruden Bonefeld vil også Århus Håndbolds anfører, Peter Lund, være oplagt at rette sigtekornet efter. Lund er ligesom Lindgren tårnhøj og har en stor rækkevidde med paradespillet, men Lunds kontrakt udløber først i sommeren 2022.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer