Det verdenskendte jeans- og mærke, LEVI’s, har lanceret en ny brilleserie, og hos Louis Nielsen i Fredericia, møder vi optikerassisten, Jasmin Madsen – som guider rundt i de mange brands, trends og muligheder på kanten af 2020. 

2020 er et specielt år på flere parametre – det er et faktum, vi alle må erkende. Louis Nielsen brugte 2020 på at flytte i nye lokaler – en rejse fra Gothersgade til Danmarksgade. En moderne, lys, kundevenlig og ikke mindst personvenlig butik har set dagens lys, men det var få dage inde i åbningsfesten, at landet lukkede helt ned.

Jasmin Madsen guider

»Det har absolut været et anderledes år. Vi præsenterede vores flytning, gik igang med lokalerne og resultatet er vi meget tilfredse med, men bedst som kagemanden, kaffen og alt det en åbningsfest skal indeholde, var bestilt, så lukkede landet ned, og vores fokus blev et helt andet. Covid-19, sikkerhed, sundhed og i en periode, var vi som resten af samfundet lukket helt ned,« fortæller Chefoptiker Michael Biegala, imens han tjekker mine øjne.

Jeg er igennem den berømte tavle med bogstaver, men på en hypermoderne måde, hvor teknikken er væsentlig forandret fra dengang, hvor min sundhedsplejerske på Skjoldborgsvejens Skole, Bodil, holdt et kort op foran det ene øje og konstaterede, at jeg så godt, men at jeg også kunne huske bogstaverne udenad. Som voksen er man klar over, at det handler ikke om at huske bogstaverne, men om, hvordan man ser bedst, og det hjælper Michael mig på vej til. 

Inden jeg nåede så langt hos Louis Nielsen i Fredericia, var mine øjne blevet målt med tryk og pust i en anden maskine, så præcisionen og den senere konstatering af, at bygningsfejlen ikke er væk, gik helt efter bogen. 

Når nu åbningen ikke gik helt efter bogen, hvordan har 2020 så været hos Louis Nielsen, spørger jeg Michael om, imens jeg placerer mine øjne i maskinen.

»Det har faktisk været et fint år. Vi er virkelig tilfredse med resultatet af vores nye butik, og vores kunder har rost butikken. Det er jo godt, når vi også selv er meget glade for vores nye omgivelser. I takt med, at bygningen er blevet renoveret og alt er nyt indvendigt, så er det også blevet virkelig godt,« siger Michael Biegala.

Efter min undersøgelse suser jeg, med mundbind på igen, ud til Jasmin, der skal guide mig til et par nye briller. Jeg har været glad for mine tidligere briller, men det er altid godt at skifte lidt i looket – bare engang i mellem. Jasmin plukker 10 par ned fra hylderne, som hun kan se vil matche mit ansigt. Der er alt fra de store hornbriller til de helt stilbevidste LEVI’s-briller, men jeg er også igennem de populære runde briller med et næsten ikke-eksisterende tyndt stel. Jeg er dog fanget af førstehåndsindtrykket – og uden at kende mærket, vælger jeg LEVI’s.

»Det er et godt valg til dig, de klæder dig. LEVI’s er nye på brillemarkedet i Norden. De er både stilbevidste, rå – ja lidt mere street og leverer samtidig et ungdommeligt udtryk, som jeg er sikker på, at mange vil værdsætte,« siger Jasmin. 

Jeg er solgt og takker ja. 

Et par dage senere modtager jeg en mail og sms med, at mine briller er klar. Jeg booker straks tid og bliver sat i stolen for at prøve mine nye briller, der kun kræver en lille rettelse i stellet før, de sidder perfekt. Samtidig introduceres jeg til en banebrydende nyhed i disse mundbindstider, hvor brillerne dugger konstant. “Anti-Fog” (anti-dug). 200 gange kan kluden bruges, men resultatet er ikke til at tage fejl af.

Michael Biegala demonstrerer. Han pudser sit ene brilleglas med kluden og ånder ind i sit mundbind. Det ene glas dugger helt til, det andet står skarpt. Sådan en klud kan købes for 68 kroner – kan jeg tilføje, og så har man jo hele 200 pudsninger af sine glas. Vigtigt at fortælle, at man først renser, vasker og tørrer sine glas, inden kluden bruges, men resultatet skinner. ■

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer