Der er ikke meget royalt over Royal Bageri på Devantiersvej i Fredericia, hvis man tager et kig i kontrolrapporterne fra Fødevarestyrelsen. Bagerforretningen har tidligere indkasseret flere sure smileys samt en politianmeldelse og bøde på 5000 kroner, da butikken har haft et alvorligt problem med rengøringen, som Fødevarestyrelsen har påpeget overfor Royal Bageri, når de har været på kontrolbesøg.

Men det er åbenbart ikke kun rengøring i bageriet, som det er galt med. Ved et transportkontrol ved Blommenslyst Rasteplads på Fyn, blev en af Royal Bageri’s bagerbiler udtaget til kontrol, hvor Fødevarestyrelsen konstaterede, at de kørte rundt med uemballeret bagerbrød i beskidte kasser i en beskidt bil.

Denne gang slap Royal Bageri med en halvsur smiley samt et gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Se alle kontrolrapporter fra Royal Bageri her