Kulturredaktionen er på jagt efter en drivkraft som kan overvinde alt og en ting man ikke kan lade være med. Vi er på vores rejse mod passion tjekket ind hos spillemanden Leo Vang i Middelfart.

Mange kender måske Leo Vang, som det man kalder en suppe-, steg- og is-musiker. Det kan også godt ske, at det er svært at finde et forsamlingshus i miles omkreds som ikke har haft besøg af Leo, men først og fremmest er han en spillemand med en kæmpe passion for tangenter og automatik.

Leo var cirka 7 -8 år, da han første gang pumper pedalerne i et gammelt salmecykelorgel. En kristen dame holdt varmestue for kvarterets børn, og det var her han satte fingrene på de sorte og hvide tangenter.

Det blev starten på et langt liv med musik, selvom han havde interesse for flere instrumenter blev det altså i første omgang orglet som trak. Det at man forholdsvis let kunne lave melodier og harmonier tiltalte ham.

Leo havde haft sit første brugte orgel købt hos MH Musik i Fredericia og allerede otte måneder efter blev det skiftet ud med et transportabelt orgel. Nu skulle han spille sit første job. Som 13-årig drog Leo ud på sit første suppe-, steg- og is job og så sig aldrig tilbage.

Da der kommer keyboards og synthesizers følger Leo selvfølgelig med og har et stort kendskab til automatik den dag i dag. Han brænder for de realistiske lyde og og nævner de første rytmebokse som deciderede malkemaskiner, der er sket meget siden de første orgler. I dag har Leo flagskibet Yamaha Genos som får datidens rytmebokse til at blegne og selvdestruere.

Leo kom desværre ud for sygdom som satte ham tilbage motorisk, her har passionen for tangenterne også spillet en rolle. Stykket han spiller til sidst i filmen har lidt småfejl, det var ikke sket før, men som Leo siger, “det er sådan det er nu, det må jeg acceptere”. Det og meget andet kan du høre mere om i filmen, når Leo fortæller sin historie fra 42 år bag ved tangenterne.

Leave a Reply