I Fredericia har der været stor debat om forvaltningens rolle i det politiske arbejde i byrådet. Lektor ved Syddansk Universitet, Niels Opstrup, forklarer, at det kan være svært at definere samspillet entydigt – fordi det afhænger af karakterne i både byrådet og forvaltningen.

Jacob Bjerregaard er blevet beskyldt for at være egenrådig, samt at forvaltningen var hans og ikke byrådets. Hans efterfølger Steen Wrist har måtte høre for, at han lytter for meget til forvaltningen. Men hvad er egentlig den rigtige relation mellem forvaltning og politikere? Niels Opstrup er ekspert i Politisk og administrativ organisering, samspil mellem politikere og embedsmænd samt borgmester- og embedsmændskarrierer. Han mener, at det kan være meget svært at bestemme, hvornår et forhold mellem embedsværk og borgmester er forkert.

– Helt grundlæggende er forvaltningen den politiske ledelses apparat til at gennemføre de beslutninger der er truffet. I en kommune er det sværere at definere hvem der er den politiske ledelse, for der er både en borgmester og de enkelte udvalg. Borgmesteren er “bare” den administrative chef for forvaltningen. De skal på den måde arbejde for hele kommunalbestyrelsen – eller i hvert fald for det politiske flertal, siger Niels Opstrup.

Det handler om samspillet mellem borgmester og kommunaldirektør

Med de helt grundlæggende rammer er det altså fastlagt, at forvaltningen arbejder på vegne af det politiske flertal i det siddende byråd. Dette kan være både på udvalgsniveau og på et mere overordnet niveau. Men når det er sagt, så er der procedurer der ændrer en smule på dette, ligesom et naturligt tættere forhold vil forekomme mellem borgmester og forvaltning.

– Når det handler om borgmesteren har han eller hun typisk en meget stærk position politisk – og det er også en eneste fuldtidsansatte, der derfor har andre ressourcer og et tæt sammenspil med forvaltningen i det daglige. På nogle punkter har borgmesteren og forvaltningen lidt overlappende roller, men det er i sidste ende det politiske flertal og borgmesteren der skal bestemme. Det er ligesom sådan vores demokratiske styring ville foreskrive det, forklarer Niels Opstrup.

Når der så i Fredericia på to forskellige måder har været kritik af forholdet til forvaltningen, så kommer det ikke just bag på Niels Opstrup. Ikke i den konkrete sag, men fordi det generelt er svært at definere forholdet mellem borgmester og forvaltning uden at kende mere til de konkrete politikere

– Der er enormt stor variation i hvordan samspillet er. Rollerne afhænger meget af hvem kommunaldirektøren og borgmesteren er og hvordan samspillet fungerer mellem de to. Så der tror jeg der er stor variation, siger Niels Opstrup.

Steen Wrist er blevet kastet for løverne med kort varsel og uden at være forberedt på opgaven. Derfor mener Niels Opstrup, at det kan være mere naturligt for ham at søge mere støtte i forvaltningen.

– Om det kunne tænkes at en ny borgmester kunne have et større behov for støtte, det kunne der sikkert godt være noget om. Men det kommer også an på hvad borgmesteren har af støtte andre steder fra. Men der er ikke noget mærkeligt i, at han lytter meget til forvaltningen, siger Niels Opstrup.

Det kan give god mening at samle beslutninger i økonomiudvalget

Den største kritik af Jacob Bjerregaard har været, at magten i høj grad har været samlet i økonomiudvalget. Uden at kende detaljeret til den konkrete sag vurderer Niels Opstrup dog, at det i mange tilfælde kan give god mening at træffe beslutninger i økonomiudvalget.

– Hvis det virker, at beslutningerne træffes i økonomiudvalget med bred opbakning fra den samlede kommunalbestyrelse, så er det måske egentlig ret nemt og godt at samle det i økonomiudvalget. I økonomiudvalget er partierne jo ofte repræsenteret bredt. Men det kan også betyde, at der sidder udvalg der føler at de mister noget af deres indflydelse og råderet på de områder de råder over, forklarer Niels Opstrup.

Der findes ikke to ens kommunaldirektører

Gennem de senere år har Fredericia Kommune haft en håndfuld kommunaldirektører – og der har ikke været to der var ens. Men det er meget naturligt, forklarer Niels Opstrup. Det handler i høj grad om samspillet mellem borgmester og kommunaldirektøren. Nogle gange er kommunaldirektøren en meget drivende faktor for kommunen, andre gange hører man ikke meget til kommunaldirektøren udadtil, men indadtil er der stort drive.

– Nogle gange kan man have en markant kommunaldirektør også der er med til at sætte idéer i gang. Det tror jeg bestemt. Men når det fungerer, så er det typisk i et partnerskab. Historien er i langt de fleste tilfælde, at fremskridt kommer fordi de samarbejder godt og supplerer hinanden. Man skal passe på med at skrive forvaltningen i en konflikt med politikerne. Det handler netop om et tæt samspil og ikke en konflikt, siger Niels Opstrup.

– Man skal se dem som sparringspartnere. Den måde som embedsmandsrollen i Danmark er formet på er, at de også yder bistand til politikudvikling. Det man forskningsmæssigt ved mest om er forholdet mellem borgmester og kommunaldirektør. Her peger alt på, at det mest afgørende er personer og typer. Der er ikke en enkel formel på det, siger Niels Opstrup afslutningsvist.

Skriv en kommentar