Forside Erhverv Legekæden åbner – Bog & idé redder børnene i Fredericia

Legekæden åbner – Bog & idé redder børnene i Fredericia

DEL
legekæden
Foto: Thomas Lægaard - Fredericia AVSIEN

Siden BR lukkede i fæstningsbyen, har flere der har været kede af, at det ikke længere var muligt at købe legetøj i indre by. Nu kan Fredericia AVISEN fortælle, at Legekæden åbner i Bog & idé i Gothersgade.

Efter nyheden om, at Legekæden ville åbne i Fredericia, har vi været i dialog med Legekæden og i dag kunne en stolt Carsten Bank Friis fortælle, at det er ham, der står bag åbningen.

“Vi har overvejet det et stykke tid og da BR lukkede, var vi slet ikke i tvivl. Når man holder op med at lege, holder man jo op med at leve, så der er selvfølgelig også et legebarn gemt i mig”, siger Carsten.

Han håber selvfølgelig på mere handel i butikken, samt at dem, der ønsker legetøj vil handle lokalt i Fredericia.

“Vi åbner i løbet af april måned, der bliver en mindre omrokering, vi kommer til at bruge cirka 60 m2 på den nye afdeling. Der er bestilt en del nyt inventar og vi har jo god plads her”, siger Carsten.

Info om legekæden fra Legekæden.dk

Legekæden består af 30 selvstændige forretninger, og er branchens “rigtige legetøjsbutik”. En position vi har fastholdt i over 30 år. Det har vi bl.a. fordi vi har fokus på et stort og bredt udvalg af sjove, udfordrende og underholdende legetøjsprodukter – og ikke mindst kreative produkter, som kan give timevis af fordybelse, læring og udvikling til små som lidt større børn.

Legekædens forhandlere er en udvalgt skare af erfarne legetøjsforhandlere, der alle har valgt at være med i Legekæden, fordi vi er dedikeret til legetøj og den kreative udfoldelse. Og fordi vi elsker at arbejde i børnehøjde.Vi er fælles om indkøb, og har dermed et forhold og kendskab til hvert eneste produkt på vores hylder. Det er det, der gør, at vi kan yde en professionel rådgivning og vejlede vores kunder optimalt. Vi værner om mærkevarerne, fordi det er kvalitetsvarer, vi kan stå inde for – og som vi ved, holder i mange år.

https://mikeno.dk/t262/M%C3%B8d%20og%20lyt%20til%20foredrag%20med%20Umahro%20Cadogan%20fra%20%22Spis%20dig%20rask%22
Annonce – køb billet her