Længe har rygterne svirret. Hvem skal være FT-kandidat efter byrådsmedlem John Nyborg? Længe lød svaret, John, går ikke, før en profil er klar. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg tænkte i andre baner end det valg, der foreligger nu.

Mine bud var Lotte Engsig-Karup Cederskjold, Lasse Strüwing Hansen, Steen Wrist Ørts eller noget ukendt lokalt, der ikke ville have en kinamandschance for valg. Tidligere MF’er og nuværende Borgmester Jacob Bjerregaard holder vi udenfor ligningen, for næste han gang, han træder frem på den nationale scene, er det med stor sandsynlighed, som minister.

I tirsdags kunne Fredericia AVISEN fortælle, at Jens Jonatan var den kommende FT-kandidat. Det krævede en weekends graverarbejde på den poltiske redaktion og en håndfuld timer på telefonen med kontakter fra Christiansborg mandag.

Onsdag kunne bestyrelsen for Socialdemokraterne i Fredericia, så bekræfte, at de peger på PIOPIOs Chefredaktør Jens Jonatan Steen til generalforsamlingen, der afholdes den 3. november. 

Straks kunne man i Facebookfeeds se, at reaktionerne blandt nuværende, tidligere og måske kommende medlemmer var delte. Spørgsmålene var flere. Hvorfor en akademiker? Hvorfor en direktør? Hvorfor en, der ikke er fra Fredericia? Sikke et godt valg! Han kan sikre byen indflydelse! Han er ung og stærk! Ja, der har været mange kommentarer. Men lad os dissekere budet og se, hvad han indeholder.

Jens Jonatan kommer fra Sejling ved Silkeborg. Det kan han ikke løbe fra. Han er uddannet Cand. Scient. Adm på Roskilde Universitetscenter, hvor han også blev aktiv i Socialdemokratiets studenterorganisation Frit Forum. En organisation, der tidligere, har præget og udviklet store danske politikere. Dertil kommer, at han i dag både er Chefredaktør for det socialdemokratiske medie; PioPio og foredragsholder, en tur hos CEVEA, og helt sikkert en lang række andre tillidsposter, der følger med de titler. 

Jeg kan allerede nu trøste, de socialdemokrater, der måtte se ovenstående som dårlige egenskaber med, at de må tørre øjnene. Når det ikke kunne blive Lotte, Lasse og Steen, så er det her bud virkelig skarpt, som i Michael Dundees kniv i Crocodile Dundee-skarpt. 

Ser vi på det historiske har Fredericia aldrig været en nem valgkreds at blive valgt i. Vi skal tilbage til Medom og Nielson for at finde de sidste, som sad i Folketinget for Socialdemokraterne, som “fredericianere”. Den førstnævnte endda som fæstningsdreng, nuvel fik han pladsen efter, at en anden socialdemokrat ville være Borgmester i Horsens, men han var der, og han kæmpede for sin by. 

Og her kommer næste spørgsmål. Hvad kræver det at blive valgt i Fredericia og i Sydjyllands Storkreds? Mange stemmer, gerne 10.000, men mindst 7500 – og så kan det endda stadig være svært. Skal man have et lokalt netværk for at blive valgt der?

Nu kommer det overraskende svar: NEJ!

Jeg har selv stået i spidsen for adskillige valgkampe, og “ukendte” lokale, men kendte nationale, er gang på gang blevet valgt med flotte stemmetal. Hvorfor? Fordi de moderne mekanismer og kandidatens egenskaber i at besøge så mange som muligt på kort tid, være synlig til ALLE arrangementer i byen og ikke mindst møde vælgerne i øjenhøjde, samt være koblet med en effektiv social-medie-maskine og fokus på fortællinger, og en alliance med dem, der besidder, det berømte netværk; her kan en mand eller kvinde være nok til sammen med de øvrige faktorer at sende mennesker, som Jens Jonatan Steen på Christiansborg. 

Hvad mangler Jens Jonatan Steen så? 

Og lad os gøre op med endnu et spørgsmål. Hvorfor er det altid et spørgsmål om uddannelse og status? Hvorfor kan vi ikke slå en streg over det og se på mennesket, mulighederne og ikke mindst chancer for at kunne repræsentere Fredericia?

Jeg bliver selv ofte mødt med negative kommentarer omkring akademikere, mest den klassiske: “dem har vi sgu nok af, eller “mit svendebrev har bragt mig, hvor jeg er”, “eliten er for akademikerpræget” og så videre. Hvorfor ikke blot være stolte af, hvem man er, hvad man kan, og hvor man bidrager til samfundet?

I akademikerkritikken glemmer mange, at nutidens akademikere i stor stil også kan være såkaldte “arbejderbørn”. Min mor var hjemmehjælper – nuvel med et skarpt tungebånd og en suveræn skrivende hånd. Min far knoklede som selvstændig rengøringsmand, sidenhen endda med røven ud af bukserne med at pudse vinduer, passede arbejde på TARCO, SuperVoss og mange andre steder, hvor der lå timevis af arbejde i at sikre familien i fattigfirserne. Jeg endte med en akademisk uddannelse. Det betyder vel ikke, at jeg ikke kan tale med mennesker og sætte mig ind i menneskers problemstillinger, tale deres sag og så videre.

De, som kender mig ved, at jeg går langt for de mennesker, som henvender sig til mig med en sag. De mennesker, som arbejder på Fredericia AVISEN, kommer også fra alle mulige uddannelsesmæssige baggrunde, men jeg har ikke set på de baggrunde. Jeg har set på, hvem de er som mennesker, og hvordan de kan møde andre mennesker, og naturligvis, hvad de brænder for. Velkommen til den moderne verden og det moderne arbejdsliv.

Så selvom Jens Jonatan kommer fra en præstefamilie, så betyder det ikke, at hans uddannelses og familiekrønike er skidt for Fredericia og vælgerne i området. 

Kritkerne vil vide, at de danske partier er i stor krise. Imens spejderne kan melde om national fremgang, kan demokratiets vuggestuer melde om enorm tilbagegang. Ja, de kan i alt fald roligt tilbyde en pasningsgaranti, hvis de da har lokaler at være i.

Jens Jonatan mangler et stærkt bagland i Fredericia. Det mangler flere partier – de fleste virkelig søde, dygtige og rare politikere, vi møder på vores vej, har passeret 30 år. Denne cocktail er giftig, både på kort og lang sigt. Man kan naturligvis ikke tvinge unge mennesker til politisk engagement, men kan man tænde det – og mon ikke de unge socialdemokrater er stolte over, at en som Jens Jonatan kommer til Fæstningsbyen, når de læser, at han var med til at genrejse Frit Forum i Roskilde, når han ville diskutere og tale både ideologi og værdipolitik. 

Hvad sker der nu? 

Jens Jonatan skal først vælges af partiforeningen. Der kommer ikke flere hundrede til den ekstraordinære generalforsamling, så hvis bestyrelsen har gjort sit grundarbejde, så peger flertallet på ham. Hans meritter taget i betragtning, betyder også, at det nærmest blot må tjene, som en provokation at stille op imod ham lokalt.

Når alt det er sagt, så kan der opstå lidt ballade i krogene, for han er jo ikke LOKAL. Han har jo ikke trådt sine barnesko i Tillidsmandscentret i Købmagergade, sunget sange fra arbejdersangbogen i Vendersgade, holdt sine taler på Høgevej, besøgt partiet på Valmuevej eller deltaget tværpolitiske møder på Ungdommenshus, men han har så meget andet – og tag udgangspunkt i det og få det bedste ud af valget. 

https://www.billet.dk/gin-festival-2018#bio
Annonce