Når kommunerne rundt omkring i landet i denne periode har været plaget af forhandlinger om de kommende budgetter, så har det været den nødvendige betingelse for de implicerede lokalpolitikere. I Fredericia Kommune har vi set en lang høringsperiode, der har været kendetegnet af en stor borgerdeltagelse, især på baggrund af mulighedskataloget der blev fremlagt af forvaltningen.

Høringssvarene viser et stort engagement og interesse fra byens borgere, der indenfor forskellige områder har rørt dem i deres hverdag. På trods af det tavse byråd under høringsperioden, så tjener det byrådsmedlemmernes troværdighed, at det i den sidste ende ikke er forbigået deres opmærksomhed, hvad borgerne har haft at sige til mulighedskataloget.

Det brede forlig har tilgodeset partierne rundt omkring bordet, fra Enhedslisten og Venstre til Dansk Folkeparti. De mest upopulære foreslag fra mulighedskataloget er blevet smidt i skraldespanden, og byrådet har vist sig som herre i eget hus, godt hjulpet på vej af en bedret økonomisk situation, som følge af besparelser i øvrige byer.

Det er aldrig sjovt at spare for byrådspolitikere. Men det er endnu værre for dem, hvis de er spændt for en forvaltningsmæssig hestevogn af nødvendighedens politik. Borgmesteren har med samlingen af byrådet i forliget udvist stor handlekraft og forhandlingsstyrke, men det fortjener Venstre og Dansk Folkeparti også at blive noteret for. Gruppeformændene for de respektive partier har udvist politisk tæft og intelligens ved at sikre den sociale profil og samarbejde med Socialdemokraterne om et enigt Fredericia.

Det vil sikkert rumle et stykke tid endnu om nogle af de mest blodige torne i det nu hedengangne mulighedskatalog fra forvaltningen. Men med det underskrevne forlig går Fredericias byrådspolitikere ind i det nye årti med oprejst pande og som driftsikre politikere i en fremadstormende kommune. Der vil dog helt sikkert være medarbejdere og afdelinger, der læste med i mulighedskataloget, som vil skulle genrejse deres ideal. Det kan være svært at se de øverste chefer i øjnene, når man stod til at kunne spares væk.

Jacob Bjerregaards politiske styrke kommer især fra hans evne til at forene de mange kræfter om byens fælles identitet. En identitet præget af at byen også op gennem det 20. århundrede var en ærketraditionel, dansk arbejderby. Det fornyede fokus på at tiltrække nye muligheder, nye borgere, nye virksomheder og nye ideer til kommunen i Bjerregaards borgmesterperiode har indtil videre givet resultater.

Det er de resultater som borgmesteren og gruppeformændene har forhandlet sig frem til at forsvare, og som de i fredags meddelte pressen, at de i det brede forlig har sikret. Men det mest bemærkelsesværdige er, at byrådet har holdt fast i deres respektive holdningskataloger og undgået en kaskade af negative historier ved at holde hånden under den sociale profil, man før og under valget solgte til vælgerne.

Fredericia skal nu videre og investeringerne i velfærd er tydelige, men der vil stadig være mange områder i en by som Fredericia, hvor både borgere og politikere kunne gøre det bedre. Vi kunne starte med at være glade for de ting, der faktisk fungerer i vores samfund, men samtidig rise, at der findes skoleelever i byen, der skal gå i skole i kummerlige forhold, hvor fodpanelerne rådner, indeklimaet er håbløst, slidtagen generelt i flere offentlige bygninger skriger til himlen, men her kommer dilemmaet – for politik handler om at lede og fordele, og der er simpelthen ikke penge nok i kassen til, at alt kan lade sig gøre.

Jeg vil bede vores politikere om at besøge byens institutioner noget mere – ikke bare i forbindelse med udvalgsmøder, hvor skoleledere og medarbejderrepræsentanter stort set kun beretter om alt det gode. Jeg er selv meget positiv og vil absolut det bedste for vores by, og jeg ved, at økonomien skal være der.

Samtidig kan jeg kun opfordre de læsere, der vil byen det bedste, at de bakker op om de gode arrangementer, som vores Borger- og Demokratiudvalg med Christian Jørgensen (V) i spidsen arrangerer. Lad os hylde demokratiet – også når vi ikke skal debattere besparelser. For besparelserne vil komme igen, og når jeg ser på vores kommentarspalter, læser jeg også, at der allerede er besparet mange steder, hvor det gør ondt. Der er også investeret andre steder, hvor alle står med hænderne oppe.

Nu er der to år til næste lokalvalg, og igen står Jacob Bjerregaard stærkt. Hans politiske evner vises gang på gang, når han formår at samle alle parter. Han sidder med 13 mandater ud 21, og kan i princippet køre alt igennem, men de øvrige otte er med hele vejen og kompromisser indgåes. Det er stærkt og godt gået, men jeg er sikker på, at de kommende to år vil byde på flere politiske udfordringerne for byens populære Borgmester og stemmesluger. Alle der kender det politiske game ved, at det er magten, der jagtes, og her vil Venstre helt sikkert forsøge at genvinde terræn og mandater, og måske endda magten igen, som Thomas Banke sikrede dem Borgmesterposten i 2009, vel og mærke den første gang siden 1918! Socialdemokraterne er ikke nemme at slå af pinden i Fredericia, men det er muligt, hvis man kan samle sig om en leder i Venstre, og hvad der under valget og lige efter valget synes umuligt, virker nu muligt. Venstre fremstår harmonisk, fordeler rollerne og arbejder tilmed tæt sammen med Dansk Folkeparti, hvilket vi også skrev om før sommeren.

Fredericiansk politik bliver aldrig kedeligt. God arbejdslyst derude til jer alle og lad os sammen gøre Fredericia til den mest fantastiske provinsby Nord for alperne. Vi har det hele lidt til og meget mer’!

www.fcfredericia.dk

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her