Forside EP19 Leder: Lad nu for pokker plakaterne hænge

Leder: Lad nu for pokker plakaterne hænge

DEL
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN

Valget er i luften, plakaterne er i lygtepælene – eller, det var de i hvert fald. Man skal ikke gå langt rundt i Fredericia før man tydeligt kan se, at nogen ikke ønsker at se plakater i gadebilledet.

Jeg kører tit gennem gaderne i Fredericia, men søndag morgen var noget anderledes, det var ikke helt som billedet ellers havde været de seneste uger.

Selv har jeg været med i plakat-ræset tidligere, og det kræver en solid indsats at nå de bedste lygtepæle i byen, og ofte må man ofre nogle pæle for andre. Men Enhedslisten i Fredericia skal have stor ros, de var helt absurd hurtige til at klistre Fredericia til med plakaterne til Europaparlamentet, så de fik faktisk sat sig på alle portene til indre by.

Men lige der hvor Sjællandsgade bliver til Prangervej har nogen øjensynligt vurderet, at Enhedslisten ikke skulle hænge mere. De fleste af plakaterne er revet ned, så ikke kun strips, men også plakater er gået i stykker. De andre plakater har man skåret ned, om det er med kniv eller en nøgle, det er et fedt.

Der er flere ting i det her, der kan gøre mig vred. Hvis man har pillet plakaterne ned, fordi man er uenig politisk, så er det helt ok, altså at være uenig – men at pille plakaterne ned er langt fra ok, ja faktisk burde man skamme sig.

Hvis man har pillet plakaterne ned, fordi de har hængt ulovligt, ja så er det jo ligeså ulovligt at begå selvtægt. Bagpå alle plakaterne finder du kontaktoplysninger på de ansvarlige, så kan du pænt ringe til dem og fortælle at deres plakater ikke hænger som de skal, det er da den rigtige løsning. At hive andres plakater ned er ikke ok.

Bag de her plakater ligger mere end bare billedet. Man kan diskutere hvorvidt det virker, forskningen tyder på, at man kan flytte lidt med plakaterne. Men bag plakaterne ligger også arbejde, meget arbejde.

Der er folk der skal gøre dem klar, lave ruter for ophængning og rekruttering af folk. Derfra ligger der timer på timer på timer med at hænge plakaterne op, og ja så bruger de også tid på at køre ud og rette plakater der ikke hænger som de skal.

Men det koster jo også penge. Lige knap en tyver per plakat, og for langt de fleste af kandidaternes vedkommende, ja der kommer de penge fra egen lomme. Jeg tænker at de der rykker plakater i stykker ville blive noget sure, hvis politikerne begyndte at ødelægge deres ting.

Så lad nu for pokker plakaterne hænge. Du får ikke noget godt ud af at pille dem ned, for partierne skal nok hænge dem op igen.

https://fairbillet.dk/t252/Kvindeaften%20med%20Raz%20fra%20RAZspa
Foredrag med skønhedsguruen Raz fra RAZspa, der lige nu også er aktuel i Beauty Bosserne.
DEL