Mørklægningssagen om advokatfirmaet Publicure og deres samarbejdspartner Prokura er i sandhed en uforståelig sag. Det er den primært fordi ingen kan forklare den, og på grund af den manglende åbenhed overfor pressen og andre interesserede.

Der er langt flere spørgsmål end svar, og når vi forsøger at få svar, så får vi ingen. Tommelfingerreglen må være at hvis alt er i skønneste orden, så er der ingen grund til at det skal være så svært at forklare. De forklaringer der indtil videre er fremkommet peger i vidt forskellige retninger. Fredericia Kommune henviser til advokatfirmaets kontrakt og krav om tavshedpligt, mens advokatfirmaet henviser til Fredericia Kommune.

Advokatfirmaet har ulejliget sig med i 2016 at skrive et 14 siders langt høringsdokument, hvor de tydeligvis ikke er interesseret i, at der kommer informationer ud om deres konsulentydelser. De henviser til, at det ville skade deres forretning og at der er tale om forretningshemmeligheder. Men det må kræve en vurdering om der reelt er tale om forretningshemmelig, som der er en klar definition af. De skriver, at prisen er en del af forretningshemmeligheden, og henviser til tidligere afgørelser herved.

Alene det at de metoder de anvender kun kan anvendes, hvis de holdes meget hemmelige burde være nok til at en kommunaldirektion og bestyrelse sagde nej tak. Der er trods alt ikke tale om raketvidenskab eller opfindelsen af et flyvende tæppe. Vi får at vide, at der er tale om besparelser, som kommunen har fået advokatfirmaets bistand til at udføre. Det er åbenbart så kompliceret og hemmeligt, hvordan man gør den slags, at ingen kunne ansætte medarbejdere til at udføre opgaven.

Det er samtidig også interessant i en lokal sammenhæng, hvorfor man vælger en ekstern partner, der ikke er kommunens normale advokat, Bech Bruun, men derimod en anden partner. Samtidig virker det pt. mystisk, at ingen politikere kan huske noget fra sagen, der i nuværende stund peger på daværende kommunaldirektør Michael Holst, der imidlertid er videre og med tavspligt i forhold til sin fortid i kommunen, hvilket gør det næsten umuligt at grave i, hvordan og hvorledes aftalen her hænger sammen.

Der må også sidde nogle håndværkere i Fredericia Kommune, som føler, at kommunen med jura, udbud og komplicerede systemer har forsøgt at spare penge, som kunne være blevet i deres lommer, og dermed give arbejdspladser i byen. Der er naturligvis ikke noget galt i konkurrence, det er sundt, og ingen priser må blive ublu – men alle advokatfirmaer – også lokale ville elske en aftale, der indbringer 6,5 millioner over 13 rater, en slutafregning og et tillægsmodul.

Men en ting er sikkert – flere medier ønsker på vegne af borgerne at finde ud af, hvad grunden til hemmeligholdesen måtte være, for hvis det ikke er en historie, hvorfor så sige så lidt og lukke så meget ned. Dette gælder begge parter – både kommunen, der afventer afgørelsen i det kommunale tilsyn, men også advokatfirmaet, der efter sigende er blandt landets førende i udbudsopgaver. Det forekommer besynderligt, at man kalder aftalen for en koncessionsaftale, da man via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan konstatere, at en koncessionsaftale berettiger aftaleparten til at udnytte en ressource, hvorimod man ikke modtager en betaling fra sin aftalepart.

Kan det være for at undgå, at aftalen skal i udbud? Alt virker mærkeligt i denne sag, hvor kommunen har brugt mange penge, men også sparet mange penge. Michael Holst havde samtidig en klar opgave dengang: Kommunen skulle spare penge – og det gjorde han jo, hvorfor holde alt hemmeligt nu så?

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer