Fundamentet i en retsstat og et demokrati er en grundlov, der går før alle andre love, og som sikrer nogle principielle spilleregler for borgerne i samfundet. Den seneste grundlov er fra den 5. juni 1953, og er derfor ved at være en meget udslidt lov.

Det er svært at ændre en grundlov. Det kræver mere end en enkelt beslutning i Folketinget, og der skal være en folkeafstemning og et nyvalg til Folketinget. Årsagerne til at besværliggøre en ændring af grundloven er indlysende, nemlig at man ikke vil risikere, at statens fundament og de dertil knyttede garantier kan fjernes af den siddende regering med en stemmes flertal. Man ønskede en bred tilslutning i befolkningen, hvis noget skulle ændres.

Den danske grundlov besidder nogle af de karakteristiske træk, der er udbredt i vestens demokratier, herunder en opdeling af magten. Den lovgivende magt er hos Folketinget, den udøvende magt er hos regeringen, mens den dømmende magt er hos domstolene.

(Foto: AVISEN)

Umiddelbart kan det forekomme som en håndfast garanti for borgerne, at der er denne deling af magten. Men i praksis fungerer det ikke. For i virkelighedens verden er båndet mellem de respektive grene af magten meget nært, og samtidig er der ikke detaljerede bestemmelser, der i tilstrækkelig grad beskytter borgerne mod misbrug. Samtidig har Danmark ikke en forfatningsdomstol, hvorfor at spørgsmål om hvorvidt staten misbruger sin magt, ikke kan efterprøves.

De danske domstole har ikke tradition for at blande sig i de mere principielle spørgsmål. Det overlades reelt til myndighederne eller Ombudsmanden at tage stilling til den slags. Det betyder også at Danmark har en meget svag kontrol med grundlovens bestemmelser. Denne svaghed udnyttes maksimalt af magthaverne. Da Danmark heller ikke har tradition for store erstatninger til skadeslidte, så er konsekvenserne af lovbrud fra magthavernes side til at overse. I nogle tilfælde kan det ligefrem betale sig at bryde lovene.

Derfor er det nødvendigt at få skabt en ny grundlov og etableret en forfatningsdomstol.

Siden grundloven blev vedtaget den 5. juni 1953, har samfundet forandret sig markant. I de sidste 25 år alene, har vi også set et stort skred i myndighedernes selvkontrol. Med selvkontrol menes embedsfolkenes opfattelse af deres egen rolle i samfundet, og den måde hvorpå de forvalter den magt de har fået. Skellet mellem politikerne og embedsfolkene er blevet utrolig tyndt. De hverves fra de samme samfundslag og man deler ofte netværkt, identitet, økonomi, karriere og status.

Pressen er også blevet alvorligt svækket. Selv i provinsen ses det, at de yngre politifolk skubber og truer pressefolk. Respekten for de love, vi bygger vores samfund på, er ikke stor nok. Det er for nemt at blive tiltrukket af magten, og der er få for, der holder den i skak. Med indførelsen af mørklægningsbestemmelser i Offentlighedsloven, rettede politikerne og embedsfolkene et hårdt angreb mod pressen. Og de slap afsted med det. Vi har fortsat pressefrihed i Danmark, men der skal meget mere til, hvis vi vil have et sikkert, demokratisk samfund.

De verserende “advokatundersøgelser” her og der er et tydeligt tegn på, at vi mangler en forfatningsdomstol. Både for de at de anklagede har den nødvendige retsikkerhed, såvel som for at samfundet får ordentlige svar på, om der er sket noget forkert. For det er ikke kun den menige borger, der skal kunne anlægge en sag ved en forfatningsdomstol. Det skal anklagede politikere og embedsfolk også kunne, hvis de mener at deres rettigheder er blevet undertrykte. I dag er de nemlig overladt til domstolene og politiet, der principielt er berøringsangste overfor politik.

Respekten for grundloven som samfundets vigtigste lov skal genetableres. Den betydning loven havde for de mennesker, der kom ud af enevælden med en absolut kongemagt, kan vi næppe genskabe. Men vi kan genskabe et sammenhængende demokrati, hvor den rå og brutale omgangstone forsvinder. For modbydeligheden kan føres tilbage til mistillid til staten. Vi har vænnet os til skandalerne, og det er vel at mærke alle de hæderkronede statsinstitutioner, der vælter sig i dem. Skat, hæren, politiet, anklagemyndigheden, ministerierne, Folketinget og kommunerne.

Debatten om en ny grundlov har kørt konstant de sidste 50-60 år. Men hvis man kunne blive enige om, blot at tilføje en forfatningsdomstol, så ville vi komme et kæmpe skridt videre i den demokratiske samfundsorden.

Vi har nemlig ikke den grundlov, vi bør have.

1 2 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Brian Magnussen
Brian Magnussen
06:10 - 23. april 2021 06:10

Det er det at, alle er lige for loven der ikke rigtigt hænger sammen. For alle er ikke lige for loven, Derfor er svindel og korruption samt bedrageri en forretning, Ikke en forbrydelse. Morten Messerschmitt han slipper nok med en bemærkning for svindel. Han slap jo også bare med en bemærkning for hans nazihilsen på bakken. Og uanset om han har fået bøder eller ej så er det sagen underordnet, Tjener en person nok er bøder ikke en straf, Det er blot en kontrolafgift.

Jesper
Jesper
14:02 - 24. april 2021 14:02

Til dato den bedste artikel i avisen!

Min gamle far og utallige borgere i dette land, tror stadig, fejlagtigt, at grundloven er vores fundament, og at alting sker i overensstemmelse med dens tekst.

Så længe det store tavse flertal er i lommen på magthaverne (ydelser og lønindkomst) så får vi desværre ingen revolution…