Fredericia Teaters konkurs kom som et chok for mange, men ikke her på Fredericia AVISEN, hvor vi længe før konkursen havde fået at vide, at økonomien ikke kunne reddes. Det førte til mange telefonsamtaler mellem vores journalister og interessenterne omkring Fredericia Teater. Teaterchef Søren Møller blev på intet tidspunkt nævnt som en vigtig og væsentlig årsag bag en kommende konkurs: Han skulle beholdes for hver en pris, selvom han var god til at “svinge dankortet,” som en kilde sagde til Fredericia AVISEN.

Søren Møller var gaven, som Fredericia havde ventet på. Den tunge danske industriby, hvis største strande har udsigt til den mest beskidte industri skulle nu blomstre, og man var godt på vej med Fredericia Teaters magi som anfører allerede i 00erne.

Temaet, da den økonomiske teaterkrise kradsede endnu engang var at redde teateret med en millionindsprøjtning fra Fredericia Kommune, der skulle give millioner til teatrets bank, Arbejdernes Landsbank, hvis alt gik galt, men ikke mere end man ville støtte Fredericia Teater med generelt.

Redningsforsøget fik også flere politikere til at udtale sig kritisk med en meget alvorlig mine til Fredericia AVISEN, men det var tydeligt, at man ville redde teatret for en hver pris.

Næsten.

Fredericia Teater kunne ikke reddes.

I går kom kreditmeddelelsen fra kurator, Bech Bruun. Den giver et klart indtryk af, at Fredericia Teaters bestyrelse går fri, imens teaterchef Søren Møller nuvel frikendes for ansvar, men imidlertid bliver bedt om at tilbagebetale 7,925 millioner til boet.

En række spørgsmål ulmer i alt fald og man kan desværre igen stille spørgsmål ved habiliteten.

Kurator er fast advokat for Fredericia Kommune. Kurator frifinder bestyrelsen, hvor der er to repræsentanter for Fredericia Kommune. Rent objektivt må man derfor stille spørgsmålstegn ved, hvorledes Bech Bruun objektivt kan frifinde kommunale repræsentanter. Bech Bruun har tidligere været ramt af lignende problemstillinger med offentlige kunder, senest i sagen om udbytteskat, hvor Skattestyrelsen endte med at rejse et kæmpekrav mod Bech Bruun.

Gennem årene har vi læst meget om regnskaberne hos Fredericia Teater, hvor også den tidligere Bestyrelsesformand, Anders Østergaard satte et stort fokus på orden i regnskaberne. Jeg var selv inviteret til et flot pressemøde, da man skulle annoncere, at man havde ramt den magiske tre-cifrede millionomsætning og tilmed med overskud. Talerne var flotte, og Bestyrelsesformand Østergaard blev rost til skyerne i afskedstalerne for sit hjerte i Fredericia og byens teater. Derfra lå det i kortene, at den professionelt valgte Gitte Lillelund Bech skulle bære store investorer og fonde til, dertil kommer, at Lillelund Bech med sit imponerende CV som Forsvarsminister og sit nuværende kommunikationsjob skulle sparke dørene ind på Christiansborg, så man fik øje på kvaliteterne hos Fredericia Teater.

Så langt nåede man desværre aldrig.

Nu skal Møller af med godt otte millioner kroner, og han hænges ud, men kan det virkelig passe, at en bestyrelse der gentagende gange har udtalt, at der er styr på økonomien, samt at man fulgte den tæt – kunne overse 8 millioner? Det får vi nok aldrig svar på. Bech Bruun konkluderer, at teaterchefen ikke har formidlet de otte millioner kroners forbrug, men….

man kunne spørge – hvad så med de resterende 59 millioner? Hvis ansvar er de penge?

Man må formode, at både bestyrelsen, men også ledende medlemmer af kommunalbestyrelsen har haft en løbende kontrol med den store investering, der har været i at lave et stort setup i København. Her kommer i hvert fald det spændende spørgsmål i forhold til bestyrelsens ansvar og beslutninger.

Ved denne kontrol må man have set det særlig forhold til investeringens størrelse i forhold til teatrets generelle økonomi. Det må have været en stor satsning.

Derfor ser vi på Fredericia AVISEN frem til at få belyst:
Kontoudtog, salgstal og revisionsprotokollerne med tal fra forestillingerne i København.

Bestyrelsensgalleriet på teateret afslører også, at der i sidste bestyrelsesperiode sad både en advokat med Møderet for Højesteret og en statsautoriserede revisor. Her kan det undre, at Gitte Lillelund Bech teaterkonkurskommunikationen skød på, “at det var billetbeslutninger som den tidligere bestyrelse havde taget, der var skyld i konkursen. Det ligner ikke så gode folk at satse hele molevitten, men måske lod man sig forblænde af stjenerne og fremtidens drømme? Tager man et kig på Københavnersatsningen, så var det at spille hasard med virksomhedens overlevelse.

Tager vi de politiske repræsentanter, så ser de ind i en anden verden. Fredericia Teater har uomtvisteligt sat Fredericia på det internationale landkort med sine musicals og ikke mindst skabt en årlige millionomsætning, der er blandt dynamoerne til byens positive udvikling på cafe- og restaurationområdet. Dertil kommer, at små piger og drenge drømmer om at blive musicalstjerner og faktisk har gjort det så godt, at Fredericia har vundet priser. Talenter så dagens lys i Fredericia. Musikken blomstrede, fuglene sang, men pengene? Det har derfor været nogle riskofyldte satsninger, hvor det i sidste ende har vist sig at være mange borgerkroner, der er blevet satset i dette spil.

Bestyrelsen gav også Coronakrisen skylden for Fredericia Teaters konkurs, og de fleste medier åd årsagen råt.

Det gjorde vi ikke. Der var tale om store ledelsesmæssige fejlskøn – som kan ske, hvis man har en bestyrelse, der ikke har de rette kompetencer til denne opgavetype. Det havde bestyrelsen ikke. Den skulle vækste og indtage Kanalbyen med noget, der kunne gøre Fredericia til et “Mini-Sydney”. Men det var måske for tidligt at sende Monjasas Anders Østergaard væk?

Drømmen i Kanalbyen var ren Disney-magi, men igen lød det også magisk, da Søren Møller og Fredericia Teater spillede Kanalbyen op for krydstogsturisterne. Det var et stjerneskud, et ønske, men ikke alle ønsker går i opfyldelse.

Havde hjælpepakkerne reddet teatret, havde en genspiling af Shubidua reddet teatret? Havde en anden bestyrelse reddet teatret? Er det hele Søren Møllers skyld?

Nej.

Er vi stolte af Fredericia Teater?

Ja.

Jeg savner Fredericia Teater og jeg savner, at denne konkurs bliver gennemgået minutiøst, og med stræben efter objektivitet med uvildige undersøgere, der ikke har et ben i begge lejre.

Søren Møller ved, at vi har været kritiske på Fredericia AVISEN og været “efter” regnskaberne, men altid storrost hans og de dygtige folks, på Fredericia Teater, kreative produktioner.

Søren Møller var Fredericias egen Jesus, men nu hænges han på korset til offentlige skue.

Skriv et svar