Fredericia AVISEN har i den senere tid haft kendskab til at Fredericia Teater på trods af hjælpepakkerne havde et langt større problem end offentligheden havde kendskab til. Vi har forsøgt at få indsigt i dette, også før regeringen i forrige uge kom med de drastiske tiltag på grund af coronakrisen, var vi klar til at fortælle om det.

På grund af den dramatiske udvikling omkring spredningen af coronavirusset måtte den historie vige af hensyn til den store prioritet at formidle om krisen i Danmark og verden til Fredericia AVISENs læsere. Det var ganske enkelt ikke rimeligt at bede om at de lokale politikere skulle forholde sig til Fredericia Teaters alvorlige situation, mens de stod alle mand på dækket for at løse de akutte og absolut samfundskritiske opgaver.

Sådan er det fortsat. Der er ingen tvivl om at coronakrisen har slået det sidste søm i kisten for Fredericia Teater nu, men allerede i forrige uge var det entydigt at teateret ikke kunne fortsætte. Det vil vi formidle, når vi har kapacitet til det og situationen er stabiliseret.

På nuværende tidspunkt deler vi mange fredericianeres ærgelse over at teateret må lukke, men vi ser ned i en dyb afgrund, der allerede burde have været nok, da byrådet for ganske kort tid siden skulle forholde sig til Fredericia Teaters behov for fornyet kapital.

Det virker også absurd, at en bestyrelse, der længe har kendt til fakta og fået løbende rapporteringer, nu føler behov for at meddele at Søren Møller har brugt penge, han ikke måtte. Det er muligvis sandt, men de kunne som bestyrelse have stoppet dette lang tid før. Deres pressemeddelelse virker som en ren håndvasketeknik, men i disse coronatider har de glemt spritten. Øv. 50 millioner kroner er mange penge at mangle for at køre videre med en omsætning, der i det bedste år nåede 100 millioner.

Kunstnerisk var Søren Møller genial – en stjerne, som Fredericia var med til at skabe i Uffe Steiners tid, og en stjerne som satte byen på landkortet. Men regningen blev desværre stor og de store statstilskud, samt byggeplaner i Kanalbyen må placeres på drømmehylderne. Det skal dog huskes, hvor mange billetter Søren Møller og Co. dog solgte. De satte Fredericia på Danmarkskortet på en måde, man ikke har set siden Fredericia KFUMs mesterskaber i 70erne.

Vi må tilslutte os byrådets konklusion om, at det for nuværende er coronakrisen, der er topprioriteten. Alt andet kan virke mindre betydningsfuldt, når vi ser så mange alvorlige meldinger dagligt, samtidig med at de fleste borgere er dybt bekymrede for situationen. Men det fjerner ikke skandalen bag ved Fredericia Teaters undergang, og det er ganske enkelt for billigt at påstå, at det skyldes coronakrisen.

Dette bliver hårdt for byen, men vi rejser os. Fredericia har så meget at byde på og blomstre. Med så store kommunale tilskud kan meget andet helt sikkert skyde op. Teateret har dog utvivlsomt stor ære af byens udvikling.

Vi skal samtidig huske, at bag Fredericia Teater er der foruden bestyrelse, en stor gruppe passionerede mennesker, der mister deres arbejde på et forfærdeligt tidspunkt. Mine tanker går til dem. Jeg håber, at de med deres talent får noget nyt op at stå, for jeg har gentagne gange siddet med gåsehud, når de har spillet, sunget, danset, malet kulisser, designet lyd, og meget andet. Det har været et magisk eventyr.

Kultur koster penge, og det er altid en svær debat at tage om, det er pengene værd. Et underskud i syv ud af 11 regnskaber fortæller en historie. Og kommunalt støtte har givetvis været berettiget i image- og synergieffekter, men det var for mange penge at rulle ind med den kommunale trillebør i 2020, når man samtidig sparer på noget så småt som springvand. Jeg har dog ofte råbt i selskaber og talt med politikere om, at publikumssucceser fortjente nationale tilskud. Men her kommer det svære – jeg mødte ofte en kulturelite, der ikke forstod musicals eller Fredericia Teater. De så hellere et teater i Aarhus eller Odense spille for 20 med et gammelt stykke Holberg (som jeg også nyder), end at stå i fyldte teatersale i Prinsessegade med klappende teatergængere. Kultur er også en smagssag, så når man ser på solgte billetter og omtale, så kan man godt forstå, hvis Søren Møller og Co. er skuffet og triste, derfor kan det også være svært at se fornuften i at kaste håndklædet i ringen, men for en som har prøvet det før, kan jeg sige:

Det kan være nødvendigt for at noget andet kan skyde op igen på en økonomisk bæredygtig vis.

Der er ingen tvivl om, at det vil få alvorlige konsekvenser for bylivet, der har haft stor fremgang i de forgangne år på grund af teaterets succes med at tiltrække gæster til byen. Det vil koste for byens bosætningsstrategi og det vil koste på image. Så meget desto mere sørgeligt er det, midt i en tid hvor byens indre handelsliv i forvejen er i knæ på grund af coronakrisen.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer