Grundlovsdag er i gang. En Grundlov, der sikrer borgerne rettigheder i vores demokratiske samfund. Fra gulv til loft til menneskerettigheder er danskerne klædt på på bedste vis, men alligvel bliver man til tider mere trist over at se, hvordan har demokratiet har det anno 2020. 

Grundloven så dagens lys i 1849 som et opgør mod enevælden, et opgør, der krævede blod, sved og tårer, bogstaveligt talt. Og i årtierne efter var demokratiet stadig ikke stærkt. Estrups provisoriske love levede i bedste velgående frem til systemskiftet i 1901. Undervejs steg folkets demokratiske engagement og samling i grupperinger. 

Grundstene blev lagt, fortolket og brugt sidenhen. Springer vi i tiden og rammer 1960-1990’erne var det demokratiske engagement stadig glødende i brug og med stor deltagelse fra folket efter krig og kold krig. Historikeren Francis Fukuyama erklærede historien for endelig og det liberale demokratis sejr total, men gik det sådan? Ikke helt. Selv i Europa blæser nationalismens og fremmedhadets vinde. 

Fra 1990’erne og frem til i dag, virker det som om, at den digitalisering, som har åbnet verden fra nær og fjern, også har gjort det danske folkestyre og demokrati som noget, alle tager for givet. Partierne lider – med undtagelse af den procent, de kan vinde af nye medlemmer under et valg, for at tabe den få måneder efter igen. 

Lever demokratiet som partierne? Er demokratiet i samme krise? I dag kan man næsten gå fra gaden direkte ind i selv de store partier og opnå valg uden nogen skoling. I “de gode gamle dage” tog det år at opbygge, netværk, talegaver og gøre sig fortjent til en tillidspost. Det er ikke et argument i sig selv imod den moderne praksis, hvor man går direkte ind fra gaden – og i øvrigt skifter eller stifter parti som man skifter underbukser, men det er skadeligt, at den demokratiske samtale stort set er ikke eksisterende, begrænset til enkeltsagernes opflammenende effekt og gode demokraters forsøg på at styrke demokratiet.

Jeg savner den demokratiske samtale, og vi har i høj grad et ansvar som medier, hvorfor vi også bringer et væld af samfundsartikler, stiller spørgsmål til politikerne og år efter år er med til at fejre Grundloven, men kære læser – vi har alle et ansvar for vores demokrati og dets styrke. Vi skal ikke nødvendigvis være medlem af et parti for at sikre demokratiet, men vi skal deltage i den demokratiske samtale, og ikke blot brokke os, når sager får os op i det røde felt. 

I Coronaens klør er vi nu, og meget vitale frihedsrettigheder for den enkelte og alle er indskrænket i en grad, som er svær at forstå, når man elsker friheden og demokratiet, men måske er det fordi, at vi ikke deltager?

Når man tager noget for givet, og lader alt gå sin gang, går det sjældent som man havde håbet. Grundskoler og uddannelsesstederne fortæller historien om demokratiet – stiller spørgsmål og tænker, men færre og færre tager det med ud i livet, egoismen æder sig ind på demokratiet. Man taler mere om den enkeltes rettigheder, end folkets. 

Lad os genstarte demokratiet. Lad den demokratiske samtale lyde. Start derhjemme – tal med dine børn om de rettigheder, vi alle har. Tal med dine forældre om deres liv i demokratiet – og vær glad over, hvad vi har, men tag det aldrig for givet. 

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer